Nu bliver virksomhederne hjulpet i ét hug



Arkivfoto: Horsens by night

Nu slipper virksomhederne for at fortælle den samme historie flere gange, når de skal have hjælp fra BusinessHorsens, Jobcentret, uddannelsesinstitutionerne eller de faglige organisationer.
 I stedet for at kontakte dem enkeltvis, møder de relevante samarbejdsparter op på et fælles møde ude på virksomheden.
 - Vi skal fremstå som et samarbejdende system for virksomhederne, fortæller Tessa Fevejle Salling fra BusinessHorsens. Med de fælles virksomhedsbesøg får vi mulighed for at pulje vores viden og netværk, og vi kan løse nogle af virksomhedernes udfordringer i ét hug. Vores mål er, at det bliver en helt naturlig og indarbejdet måde at samarbejde med virksomhederne på i fremtiden.
 På møderne kan virksomhederne få hjælp til deres behov for arbejdskraft, uddannelse eller virksomhedsudvikling. Et emne kan være det fremtidige behov for arbejdskraft, eller hvilke kompetencer og efteruddannelser, virksomheden får behov for på længere sigt.
 Hvis der er et akut behov for rekruttering eller opkvalificering, vil det være et oplagt emne på mødet.
 15 fælles virksomhedsbesøg vil finde sted i oktober, november og december som et pilotprojekt. Derefter håber de involverede i Horsens Alliancen, at flere virksomheder vil vise interesse.

Horsens Allilancen er en lokal trepartsaftale, hvor kommunen, erhvervslivet, DI Horsens og LO Horsens samarbejder på at fremme beskæftigelsen og forbedre rammevilkårene for erhvervslivet.
 Formålet med partnerskabet er hvert år i de kommende fire år at løfte 150 ekstra Horsens-borgere væk fra offentlige forsørgelse, således at Horsens Kommune i udgangen af 2017 har 600 færre borgere på offentlig forsørgelse. Over samme periode udfases dækningsafgiften svarende til 40-45 mio. kr. i perioden.

winkBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025