Når vi bruger begrebet ’udsatte børn’, taler vi ofte om børn, der modtager en social foranstaltning.
Men de danske kommuner kan have meget forskellige vurderinger af, hvornår et barn er udsat og for eksempel har brug for at blive anbragt uden for hjemmet. Og dermed er det også forskelligt fra kommune til kommune, hvor socialt belastede modtagerne af sociale foranstaltninger er.
Et udsat barn i Hjørring vil med andre ord ikke nødvendigvis være et udsat barn i Odsherred. Eller omvendt.
Skævt fordelt i de enkelte kommuner
Det har fået forskere i KORA til at udvikle en ny og mere objektiv definition af ’sårbare børn’. Det har de dels gjort for at skabe klarhed over, hvor mange sårbare børn der bor i de enkelte kommuner, dels for at kunne sammenligne børnenes skolepræstationer på tværs af kommunegrænserne.
Den nye definition er skabt i forbindelse med en netop offentliggjort undersøgelse for Socialstyrelsen ’Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?’.
Rapporten viser, at de sårbare børn langt fra fordeler sig jævnt i landets kommuner. Mens de for eksempel udgør under 5 procent af den samlede børnegruppe i Gentofte, Rudersdal og Allerød, så udgør de over 15 procent i Langeland, Halsnæs og Lolland.
Klik på linket og se andelen af sårbare børn i din kommune
Kortet viser, hvor stor en andel af det samlede antal børn fra årgangene 1992-1997 i de enkelte kommuner, der falder inden for gruppen af sårbare børn. Kommunerne er opdelt i fem lige store grupper. Den røde farve markerer den femtedel af kommunerne, der har den største andel sårbare børn, mens de mørkegrønne kommuner har den mindste andel.
Bedre sammenligninger
Den nye metode til at definere gruppen af sårbare børn har været en selvstændig pointe i undersøgelsen, siger projektleder i KORA Hans Skov Kloppenborg.
– I undersøgelsen analyserede vi kommunernes praksis i forhold til sociale foranstaltninger. Og den analyse bekræftede, at det er ret forskelligt, hvornår den enkelte kommune sætter ind i forhold til børn med en social belastet baggrund. Derfor mener vi, at vores definition af sårbare børn giver et meget bedre grundlag for at sammenligne på tværs af kommuner, siger projektleder i KORA Hans Skov Kloppenborg, der står bag undersøgelsen.
Flere faktorer kan spille ind
Konkret har forskerne defineret gruppen af sårbare børn som de 10 procent af alle danske børn, der i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrund har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Det vil sige forebyggende foranstaltninger eller anbringelse efter Serviceloven.
Gruppen af sårbare børn er identificeret ud fra en række baggrundsforhold, der statistisk har betydning for børnenes risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Det gælder eksempelvis forældres indkomst, uddannelse, samlivsstatus, kriminalitet, sygdom eller misbrug og børnenes fødselsvægt og kontakt til psykiatriske hospitaler.
Mulighed for flere undersøgelser
Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik, Statens Serum Institut og Uni-C om alle børn, som er født i Danmark i 1992-1997, og deres forældre.
– På den måde har vi fået skabt et sammenligneligt billede på tværs af kommunerne, som kan danne udgangspunkt for andre, fremtidige analyser, for eksempel af hvordan de sårbare børn klarer sig i forhold til ungdomsuddannelse og beskæftigelse, siger Hans Skov Kloppenborg.
Metoden kan også overføres til andre områder, mener han:
– Nu har vi kigget på børn i grundskolen. Men man kan jo også bruge metoden til for eksempel at zoome ind på de 0-6-årige og undersøge, hvordan de sårbare børn fordeler sig på landets daginstitutioner.
