Har Tamdrup været en kongsgård? Hvilken rolle spillede Tamdrup i forhold til Horsens?
Disse spørgsmål – og mange flere – skal en forskningsbevilling på 175.000 kr. fra Kulturstyrelsen nu hjælpe arkæologerne på Horsens Museum med at få svar på.
Der er i de senere år fundet en lang række metalgenstande - især fra området vest for Tamdrup Kirke, hvor den formodede kongsgård har ligget. Detektorfundene kulminerede i efteråret 2013 med Tamdrup-skatten, der bestod af mindst 60 sølvmønter fra Kong Svend Estridsens tid (1047-74).
Med bevillingen kan arkæologerne nu se nærmere på disse fund.
Ifølge museumsinspektør og middelalderarkæolog Lars Pagh, Horsens Museum, kan forskningsmidlerne føre til en helt ny vurdering af Tamdrups historiske rolle i den sene vikingetid og tidlige middelalder:
- Vi glæder os utrolig meget til nu at få mulighed for at studere de gamle udgravninger set i lyset af disse mange detektorfund. Tamdrup var også i det arkæologiske søgelys for 25 år siden, da Horsens Museum foretog nogle undersøgelser ved kirken, som viste spor af en stormandsgård fra slutningen af vikingetiden. Vi ved, at Tamdrup har haft betydning for kongemagten i 900- og 1000-tallet, hvor Danmark blev kristnet. Nu ser vi frem til at komme lidt nærmere et svar på, hvilken rolle Tamdrup spille i samtiden, siger Lars Pagh, der står bag ansøgningen til Kulturstyrelsen.
Kirken i Tamdrup er en usædvanlig stor, treskibet kirke, der formentlig er opført af kongen i begyndelsen af 1100-tallet til minde om kristningen af Danmark.
Forskningsmidlerne kommer fra Kulturstyrelsens pulje til styrkelse af forskerkompetencer.
