Da Skolegade i Østbirk før sommerferien skulle graves op i forbindelse med separationen af kloaksystemet, var arkæologerne fra Horsens Museum ikke et øjeblik i tvivl om at området skulle undersøges intenst.
Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen og Horsens Museum har igennem mange års gravearbejde i Østbirk oparbejdet et fortræffeligt samarbejde, og således også i Skolegade, hvor arkæologerne arbejder forud, således at separations-arbejdet kan forgå uden forsinkelser.
Arkæolog Per Borup, Horsens Museum, har en formidabel viden bl.a. omkring netop Østbirks forhistore; han var med ved tidligere udgravninger i Velux-området ved Sportspladsen, og da en 1500 år gammel landsby blev bragt frem i lyset ved opførelse af produktionshallerne på Veluxfabrikken i 1995. Tidligere udgravninger i f.eks. 1952 og 1911 kan Per Borup også i deltaljer.
4500 år gammelt kornfund
Undersøgelserne var ikke langt fremme i Skolegade, før der blev fundet spor efter bebyggelse. Faktisk er der nu fundet spor efter 12 huse i området fra den tidlige bronzealder. Ved udgravningen op til sommerferien fandt arkæologerne 2 store kornfund på tilsammen omkring 50 liter korn. Et vigtigt fund for at datere Østbirks historie, og til at stykke et godt billede af de tidlige bronzealdersamfund sammen.
- Kornfundet kan vi datere til mellem 2000 og 2400 år før vores tidsregning, fortæller arkæolog Per Borup.
- Bemærkelsesværdigt er de forkullede korn opdelt i kornsorterne emmer, spelt og nøgenbyg.
Det fortæller os at beboerne i Østbirk dyrkede korn, og ydermere viser undersøgelserne at der var rotation på dyrkning af markerne, således at man ikke såede den samme sort samme sted år efter år.
Fundet af spelt er i særdeleshed arkæologisk spændende, for det er noget af det ældste spelt, der kan dateres i Danmark.
- Tilbage i 1952 gravede man igennem et ildsted med korn og bl.a. spelt i Skolegade. Samtidig fandt man en flintedolk i et stolpehul fra stenalderen/den ældre bronzealder. En dolk som nu er på Moesgaard Museum. Dengang ville Nationalmuseet ikke godtage dolken til dateringen af kornet, men nu har vi med det store kornfund beviset på at der blev dyrket spelt i Danmark i stenalderen eller den ældre bronzealder.
Dermed flytter fundene i Østbirk dateringen af danskernes levevis fra 1700-2000 år til 2000-2400 år før vores tidsregning.
Østbirk var centrum for handel
Østbirk er med arkæologens ord et ”giftigt” område.
Et ord der på ”arkæologisk” naturligvis betyder spændende.
Og når vi forsøger at forestille os hvordan Østbirk så ud for omkring 4500 år siden, så tyder alt på at Østbirkdalen har været en vigtig handelsvej.
Husene, som fortidens Østbirk gemmer, er helt unikke fund. Husene er både midtsulehuse, som består af en række stolper til at bære taget, men også treskibede, som består af 2 rækker parallelle stolper. Helt unikt har man fundet kombinerede huse som består af 1 række stolper i den ene ende og 2 rækker i den anden. Huse som formentlig stammer fra en mellemtilstand mellem de 2 hustyper, og som man ikke tidligere er stødt på.
- Husene i Østbirk er opført med typisk 3 huse omkring et fælleshus, og så en lignende klynge, nogle hundrede meter væk, forklarer Per Borup, som gerne vil tale om Østbirks vigtige placering i datiden.
- Vi fandt ved Velux i 90’erne rester af et stort palisanderhegn. Hegnet har gået hele vejen på tværs over Østbirkdalen, som er ca. 500 meter bred.
Igennem en åbning i hegnet har der sandsynligvis været en form for registrering, måske form for betaling, for at passere. Betalingsmidlet kan evt. have været bronze, for der kom rigtig meget bronze til Danmark i den periode. Østbirk med skråninger til alle sider har været en slags landevej igennem dalen, og Per Borup kan også sagtens forestille sig handel med beboerne på den tyske side af Østersøen.
Meget mere under jorden
Per Borup er ikke i tvivl om at området omkring Østbirk Skole, Sportspladsen og Østbirkhallen rummer mange fund fra Østbirks fortid.
- Ved opførelsen af Østbirkhallen fandt man i sin tid f.eks. 9 grave. Det er i dalen mellem de mange gravhøje, det interessante område er.
Såldes lyder vurderingen forud for at gravemaskinerne går i gang med området omkring Peder Skramsgade, Østbirk Kirke og sidegaderne. Vejene ovenfor Østbirk Skole, Birkevej, Bøgevej, Lærkevej osv gemmer nok ikke på arkæologiske fund. Disse er dog anlagt i en periode, hvor man gravede med lukkede øjne uden at tage hensyn til de arkæologiske skatte.
- Jeg kunne rigtig godt tænke mig engang at se under asfalten på Østbirk Skoles parkeringsplads, så vi bl.a. kan få resten af huset fra Skolegade frem i lyset, tilføjer Per Borup.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!
