
Duc Nguyen, stifter af virksomheden Jobs Partner som arbejder for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet, siger:
“Virksomhedernes vilje til at ansætte flygtninge er uundværlig for samfundet. Flygtningen bliver selvforsørgende, og samtidig viser al erfaring at den gode integration i lokalsamfundene starter ved at blive en del af arbejdsmarkedet.”
Den nye økonomiske støtte til virksomheder som ansætter flygtninge består i:
Efter 6 mdr. ansættelse af flygtningen belønnes virksomheden med 20.000 kr.
Efter 12 mdr. ansættelse af flygtningen belønnes virksomheden igen med 20.000 kr.
Ud over ovenstående økonomiske bonus, findes der gode støttemuligheder i flygtningens ansættelsesproces. At virksomhederne tager socialt ansvar hjælper til at gøre flygtninge selvforsørgende og forebygger ledighed. Samtidig efterspørger flere brancher kvalificeret arbejdskraft, og her kan flygtninge være en ny ressource. At ansætte flygtninge gavner altså både virksomheden og lokalsamfundet.
“79% af den danske befolkning siger at det er vigtigt for dem at en virksomhed tager socialt ansvar. Virksomheden styrker derfor også sin egen CSR profil ved at ansætte en flygtning.”
Jobs Partner ved at mange virksomheder er i overvejelser omkring ansættelsen af flygtninge, og håber at kunne støtte op om de sidste skridt til at føre det ud i livet.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!