Nyt fodgængerfelt ved Vestbirk Skole virker ikke efter hensigten



Vestbirk Friskole har ca. 95 aktive elever fra 0.-8, der dagligt krydser Søvejen flere gange, da skolen har lokaler på begge sider af vejen. Der er bl.a. morgensamling og sportsaktiviteter i hallen, og børnene går, cykler, hentes og bringes eller tager bussen til og fra skolen.
 En tælling i efteråret 2014 viste, at der var mindst 1900 krydsninger af Søvejen ved skolen i løbet af en 5 dages skoleuge. På baggrund af tællingen etablerede Horsens Kommune sidste år et fodgængerfelt, således at det skulle blive mere sikkert for eleverne at krydse Søvejen.
 Vestbirk Friskoles elever, forældre og lærere var lykkelige for det nye tiltag, men desværre har det vist sig ikke at virke efter hensigten. Rigtig mange bilister stopper simpelthen ikke op, for de elever der står og venter på at krydse vejen, men kører lige igennem fodgængerfeltet. Ligeledes køres der alt for stærkt forbi skolen og på trods af at lærere, forældre og børn passer på hinanden ved færdsel over vejen, opstår der alt for ofte farlige situationer ved skolen. Derfor har en forælder nu tilbudt sig som fast hjælper ved fodgængerfeltet, hver morgen for at sikre en tryg krydsning af Søvejen.
 Vestbirk Friskole har en god og tæt dialog med Horsens Kommunes Trafik og Vejafdeling omkring yderligere sikring af skolevejen, men vil hermed opfordre alle bilister i Østbirk området med ærinde på Søvejen om at overholde fartbegrænsningen i Vestbirk og stoppe ved fodgængerfeltet, når de passerer Vestbirk Friskole og ser at skolebørn venter på at krydse vejen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025