Selvom Endelaves nye sygeplejerske - den 54-årige Suzanne Monika Larsen – er fuldt ud kvalificeret og klar til at tage sig af øens syge beboere, så føler hun alligevel, at hun først for alvor ”består prøven”, den dag, hun har bevist, at hun kan håndtere en rigtig krise.
Og denne ”rigtige krise” kan ifølge sygeplejersken være alt fra at blive kaldt ud til en mand, som har hugget en økse i sit ben til en KOL-patient, der ikke kan få vejret.
- Endelavitterne vil have syn for sagen. De vil se, at deres sygeplejerske er i stand til at bevare hovedet koldt i en akut situation, siger Suzanne, der også har sin bagage i orden, hvad dét angår.
De ekstreme tilfælde har hun blandt andet oplevet på Grønland, hvor hun flere gange har stået over for at skulle redde mennesker fra at dø.
Tilbage i Danmark har hun stor erfaring fra hjemmeplejen, hvor hun i 17 år har været hjemmesygeplejerske. Endelig kan hendes seneste arbejdsplads - en lægepraksis i Kerteminde - minde en del om det liv, hun nu tager hul på.
Og så alligevel ikke, for livet på så lille en ø kommer til at byde på helt anderledes og spændende udfordringer, mener hun.
Siden Suzanne startede i jobbet den 1. april, har der været nok at se til. Den første måned blev hun introduceret til opgaverne i kommunen, regionen og akutberedskabet, og 1. maj startede hun så i sin funktion på Endelave.
Hun har været på fastlandet for at lære mere om de tekniske systemer, hun skal håndtere i forhold til hjemmehjælpernes vagtplaner og kørelister. Hjemme igen har hun blandt andet fulgt sin forgænger rundt på sygebesøg.
Region Midtjylland har også holdt et møde på øen, hvor øboerne kunne hilse på deres nye sygeplejerske og stille spørgsmål, og det benyttede rigtig mange sig af.
Ind i mellem opgaverne har Suzanne nået at indrette sig i lægeboligen, og hun har haft tid til at reflektere lidt over, hvordan hun skal få funktionen som sygeplejerske til at balancere med et privatliv på så lille og afgrænset et sted, hvor alle kender alle.
- Det er vigtigt at holde tingene adskilt, så umiddelbart vil jeg sige, at jeg ikke skal involveres i nogen form for foreningsarbejde. Men jeg ender jo nok alligevel med at blive det, siger hun og tilføjer, at det vigtigste må være, at man i en funktion som hendes forholder sig nogenlunde neutralt.
Én ting er sikker. Sygeplejersken kommer ikke til at føle sig alene på øen. To dage om ugen vil en læge sidde i konsultationen, og så er der den daglige kontakt med øens fire hjemmehjælpere.
I forhold til beboernes sikkerhed har hun back up på telefon med lægelig assistance på fastlandet, og en helikopter kan rekvireres ved behov for akut indsats.
Privat vil familien - hendes mand, der indtil videre bor i Kerteminde, og deres fire voksne børn – være flittige gæster på øen.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
