ØIF-Løberne til afslutning



Et af de populære arrangementer, som ØIF-Løb har fast på programmet er ”ud af huset”. Dvs. løb hvor løbeklubben mødes på et andet sted, end ved Østbirkhallen. Vi har bl.a. haft ”ud af huset” løb fra Klostermølle, Sukkertoppen, Voerladegård, Gantrup, Bygholm Sø, Gl. Rye, siger Lene Nielsen. Her har løberne og/eller trænerne lavet nogle ruter, der passer ind til netop vores løbeprogram.

I lørdags var ”ud af huset” og sommerafslutningen lagt sammen. Per Nyby havde inviteret løbeklubben til sit landsted ved Mossø, hvor Per også havde lavet ruterne på hhv. 3,5 km, 6,5 km og 9,5 km i det skønne område.

Nedkøling var nødvendigt for nogle, så de tog en dukkert i Mossø.

Efterfølgende var der sandwich og pølser på grillen, samt kaffe og kage til alle. Et super arrangement i skønne omgivelser og dejligt solskinsvejr.

I sommerferien løbes der stadig fra Østbirkhallen tirsdag kl. 17.30 og oftest lørdag kl. 9.30. Dog holder trænerne fri. Man møder blot op og aftaler indbyrdes nogle ruter. På vores Facebook-gruppe ØIF-Løb, kan man altid byde ind med en løbetur eller se hvornår, der løbes i weekenderne, siger Lene.

ØIF-Løb starter op igen i uge 33. Første løb er Berringsstafetten tirsdag den 27. august. Som noget nyt, har vi besluttet, at medlemmerne af ØIF-Løb deltager gratis ved tilmelding senest den 31. juli, slutter Palle Hedegaard og ønsker alle en god sommer.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025