De fleste kører uden om



Siden gravemaskinerne tog fat i asfalten i Østbirk 25. august har bymidten været forstyrret af omkørsler.
 Separationen af kloaksystemet i Østbirk har også separeret omsætningen i butikkerne. Redaktionen har været i kontakt med de fleste butikker, og alle melder om faldende og ustabil omsætning i perioden.
 Gravearbejdet omkring lyskrydset i Østbirk er overstået. Kunderne fra omegnsbyerne kan roligt vende tilbage til Østbirk, for generelt er vurderingen at det er disse kunder, der under gravearbejdet har søgt ”andre græsgange”. Kunderne fra Horsenssiden kører nu via omfartsvejen helt fri af vejarbejdet til bymidten. Faktisk er det kun kunderne omkring Købmandsgaarden, der frem til den 2. oktober, bliver generet af gravearbejdet. Omkring SuperBrugsen, KIWI, Drømmespiren, Kagehuset og HJ Valeur og de øvrige butikker er arbejdet udført.
 I uge 42 vender gravearbejdet ifølge tidsplanen tilbage til lyskrydset, når der graves på det nederste stykke af Vestbirkvej. Via omkørsel ad Industrivej bør det blive 3 uger uden problemer for kundestrømmen.
 Fra redaktionen skal lyde en opfordring om at forcere gravearbejdet og bakke op om de lokale butikker til trods for eventuelle forhindringer - også selv om vejen er lidt længere end den plejer.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025