Østbirk IF blev puljevindere med sejr i topbrag



Onsdag aften var Østbirk IF’s U15 pigehold værter mod rækkens nr. 1 fra Bredballe i et topbrag af en kamp, som kunne afgøre, hvem der ville blive puljevinder.
 Østbirkpigerne startede svagt de første 10-15 minutter, og havde svært ved at spille sig ud af egen banehalvdel, mens Bredballe samtidig lagde en højt pres på banen. Dette resulterede midt i halvlegen i scoring til Bredballe, da en lang stikning fra midten sendte en angriber afsted, og midterforsvaret lige netop ikke lykkedes med at få lukket spilleren ned. Det efterfølgende hårde flade skud gik ind ved fjerneste stolpe.
 Østbirk fik dog langsomt kæmpet sig ind i kampen i det, der var en helt jævnbyrdig affære, og dermed skulle den resterende del af kampen vise sig at blive en nervepirrende forestilling for de mange fremmødte tilskuere.
 Med 5 minutter til halvleg fik Østbirk udlignet, da Liw Holst fik slået en god aflevering ind foran mål fra en position på højre wing, og her havde Sofie Bertin Stockmar lavet et godt ryk ned igennem midtbanen for at tage kontrol over bolden, og sætte den hårdt og faldt i mål ved nærmeste stolpe til halvlegsstillingen 1-1.
 Østbirkpigerne gik frisk til sagen efter pausen med tro på egne evner, og den positive indstilling blev omsat til føringsmålet 2-1 10 minutter inde i 2. halvleg. En halvclearing fra Bredballeforsvaret ud i venstre side blev hurtigt slået tilbage ind foran mål af en Østbirkspiller, og der havde Molly Broberg placeret sig klogt, og kunne ekspedere bolden sikkert ind over målstregen til det, der skulle vise sig også at blive sejrsmålet. I de sidste nervepirrende 20 minutter af kampen var Østbirk tættere på at udbygge føringen end at sætte den over styr!
 Det var tydeligvis også en glad cheftræner for Østbirk IF, Niklas Pontoppidan Jakobsen, der gav pigerne et par ord med på vejen efter kampen:
 - Vi spiller en fin kamp, hvis vi tager de første 10-15 minutter væk, hvor vi også kommer bagud. Men vi kommer stærkt igen og vinder kampen med 2-1, og dermed også puljen, selvom vi har en kamp i posen. Vi har spillet en rigtig god sæson i 8-mands fodbold, hvor vi er ubesejret, og så er det velfortjent, at pigerne kan kalde sig puljevindere!

Bagerst fra venstre Liw Holst, Sofie Bertin Stockmar, Sofie Østergaard, Maibrith Damgaard, Mathilde Nørgaard Hansen, Signe Louise Johansen. Forrest fra venstre træner Niklas Pontoppidan Jakobsen, Molly Broberg, Laura Nafil, Kirstine Damgaard, Julie Klinge, Johanne Kragh Abildgaard og Signe Marie Søe Lund.

enlightenedKlik her, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis og få nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025