Østbirk IF igang med indesæsonen



U12 fodboldpigerne fra Østbirk IF spillede søndag de første kampe i indendørsturneringen i Hårby. ØIF skulle stille 2 hold, hvilket blev svært, da der var mange afbud, skader og sygdom, men med hjælp fra 2 U11 piger lykkedes det at samle 2 hold.
 ØIF 1 bestod af Karoline Langpapp,Tilde Oline Munch, Karla Sondaj, Cathrine Haugaard og Signe Damgaard (som ikke måtte spille for dommeren, p.g.a. gipsskinne armen). Holdet vandt1 kamp spillede 2 uafgjort og tabte 1. Målscoreren var 10-8 og målene fordelte sig på Karoline Langpapp 4, Tilde Oline Munch 4 og Karla Sondaj 2. Dagens ØIF 1 spiller blev Tilde Oline Munch. ØIF 2 bestod af Mia Simonsen, Mille Pedholdt, Kirstine Nauta og de 2 U11 piger Emma Sørensen og Liv Ingerslev. Holdet vandt 1 kamp og tabte 3. Målscoreren var 6-13 og målene fordelte sig på Mia Simonsen 2, Mille Pedholdt 2, Emma Sørensen og Liv Ingerslev. Dagens ØIF 2 spiller blev Mia Simonsen.
 Træner Kurt Pedersen roser alle pigerne for en god indsats og det gode sammenhold der er mellem pigerne
 - Der blev taget i mod de 2 U11 piger, siger træneren, der samtidig er glædelig overrasket over pigernes udvikling i at spille indendørs fodbold. En meget stolt træner slutter med at takke de mange forældre for en super opbakning til pigerne.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025