Østbirk serie 4 stadigvæk tæt på oprykning



Da Østbirk tidligere på sæsonen havde slået Horsens fS med 4-0, kunne man allerede i lørdags have sikret oprykning.

Det skete imidlertid ikke. Østbirk tabte 1-0 og ligger nu a point - 33 point med Horsens fS, men er bedst i de to indbyrdes kampe.

Horsens fS møder på lørdag ude Rye, mens Østbirk hjemme møder Hørning. Vinder Østbirk over Hørning rykker de op, uanset resultatet i kampen mellem Rye og Horsens fS.
Østbirk havde til kampen i lørdags come-back til Michael Sørensen og Niklas Gam. Der var debut til 17-årige Christopher From.

Der blev flot fightet, og Østbirk var flere gange heldige. I det 52. minut måtte Michael Sørensen i målet dog give op og Horsens fS bragte sig foran.

Derefter bølgede kampen frem og tilbage, og Østbirk kom også til nogle store chancer ved Mathias Stougaard og Mathias Rasmussen, men mål blev det ikke til. Trods nederlaget var man dog tilfredse med kun at tabe 1-0 og dermed bedst i indbyrdes kampe mod Horsens fS.

Bedst hos Østbirk var Michael Sørensen, Anders Nielsen og Kenni Panduro.

Lørdag håber Østbirk at have flere af de faste spillere tilbage, og så skal der simpelthen 3 point på kontoen, siger Bjarne Pedersen.

Kom og støt holdet på lørdag den 22. juni kl. 14.00.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025