Ugen før sommeferien var Østbirk Skoles B-fløj omdannet til et indkøbscenter. Her fandtes et rigt udbud af forretninger, i særdeleshed forlystelser, spisesteder og håndværksudsalg.
Østbirk Beauty, Østbirk Bank, ØB Firmasport, Bageriet Guldmedaljen, den lokale isbar og mekkaer for de spilleglade sjæle. Der var rigt udbud af forlystelsesmuligheder, sågar en tur i biografen med popcorn og alt hvad der tilhører en sådan.
Mandagen blev brugt til klargøring og fra tirsdag kunne eleverne handle med hinanden og producere ting til den helt store handelsdag - torsdagen, hvor forældre, bedsteforældre, søskende og andre inviterede strømmede til med gode penge i tanken.
Så kunne der via mobile pay købes valuta i skolens egen mønt, og så gik handelen ellers lystigt skolen rundt, for danske kroner er særdeles værdiløse i Østbirk Skoles minisamfund.
Og alt imens man måske valgte en eksklusiv rundvisning af en af sælgerne, som man ”tilfældigvis” kendte særligt godt, kunne man endda få rengjort sin bil.
Skolens elever levede sig tydeligvis ind i forretningshverdagen, og projekt minisamfund virker mere og mere gennemarbejdet, efterhånden som Østbirk Skole nu i nogle år har gentaget successen.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!