Søndag eftermiddag skulle Østbirk IF møde det suveræne tophold fra Odder IGF. Rammerne var perfekte på Spektrum Odders bedste bane, og støvregnen gjorde at fighterne fra Østbirk havde gode betingelser mod Odders divisionsreserver, der kun havde lukket et enkelt mål ind i de første 6 opgør, og scoret imponerende 24 gange.
Det blev da også en første halvleg på hjemmeholdets præmisser. Kasper Ballegaard i Østbirks mål leverede en formidabel indsats for gæsterne i de første 45 minutter. Mest iøjnefaldende var en redning, hvor Ballegaard på trods af at bolden blev rettet af, fik det yderste af fingerspidserne på læderet, og i fuld længde sendte bolden uden om opstanderen. Østbirk var sjældne gæster i den modsatte ende af banen, og ikke specielt tæt på scoringer, og kunne takket være god fight, klogt forsvarsspil og Ballegaard gå til pausen med remis 0-0.
I pausen indskiftede Østbirk Nicolai Holst, der atter var med i truppen efter sin skadespause. Blot 2 minutter inde i halvlegen fandt Niels Petersen Nicolai med en skarp stikning. Holst tog bolden med sig, og bragte sikkert de grønne i front. Minuttet efter var Nicolai igen igennem, men denne gang uden scoring. Østbirk havde allerede efter disse få minutter haft flere scoringsforsøgt end i de første 45. Odder udlignede dog til 1-1 10 minutter inde i halvlegen efter voldsomt klumpspil i Østbirks straffesparksfelt på en scoring, som mere end lugtede af off side.
Offsidefløjten lød ellers nogle gange i halvlegen, hvor det i begge ender må betegnes som mere end i den hårdfine afdeling. 2 gange var Odder igennem, hvor der blev piftet og samme skæbne overgik Nicolai Holst i minutterne efter den udlignende scoring.
21. minutter inde i halvlegen kom Holst uden om Odders keeper, men blandt 3 forsvarsspillere strøg afslutningen en halv meters penge på den forkerte side af stolpen.
5 minutter efter ofrede Per Brødsgaard Jensen sig, da han bagfra kastede sig i en glidende tackling på en fri Odderspiller og forhindede Østbirk i at komme på baghjul. I samme minut sendte Nicolai Holst en afslutning på ydersiden af stolpen i den anden ende. Situationen udløste et hjørnespark som Stefan Nielsen med hovedet sendte på overliggeren. Kampen havde udviklet sig til at være en underholdende affære.
Med 9 minutter tilbage at spille i, driblede Nicolai Holst sig fri, spillede på tværs til en fremstormende Mark Don Hansen, og Mark sendte med en hård afslutning mellem benene på Odders målmand 3 point til Østbirk. Odder hang med hovederne, fik en 10 minutters udvisning for minuttet efter at skyde bolden væk, og så kunne Østbirk med solid fight i forsvaret, finde takterne fra 1. halvleg frem, og holde hjemmeholdet fra nævneværdige scoringschancer. Istedet blev bolden et par gange spillet frem til Nicolai Holst, som i det ene tilfælde totalt udmattet fik et frispark på kanten af feltet. Det gav Østbirk endnu mere luft til at holde kursen kampen ud, og hente 3 flotte og nok lidt heldige point.
Klik her, bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook og få nyhederne på din væg!