Østbirk tabte til bundholdet i egen hule



Søndag eftermiddag var bundholdet fra Skjold i Østbirk for at spille mod det grønne tophold. Østbirk kunne nemlig med en sejr tilbageerobre førstepladsen foran Løsning, en mulighed der langt fra blev udnyttet.
 Allerede efter 14 minutters spil scorede gæster første gang efter vaklende forsvarsspil hos hjemmeholdet. Senere i halvlegen blev det 2-0 og 3-0 inden Nicolai Holst reducerede til pausestillingen 1-3.
 De muligheder Østbirk, havde var mest på enkeltpræstationer, på en dag hvor holdspil var et ord fra fremmedordbogen. Tættest på var Rasmus Baastrup og Nicolai Holst, men da Skjold overløb Østbirks forsvar og bragte stillingen på 1-4, var det sidste håb om at vende kampen slukket for Østbirk. Neno Petkovic spillede Nicolai Holst til reducering 2-4, hvilket blev kampens resultat.
 Hos Østbirk modtog Stefan Nielsen blomster for kamp nr. 450 i Østbirks førsteholdstrøje. Jubilæet rundede han i sidste weekend mod Kolt/Hasselager.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025