Østbirk tog 3 point mod Aarhus 1900



Nicolai Holst blev matchvinder for Østbirk, da han gik solo, og bragte de grønne foran 1-0, da der resterede godt 5 minutter af opgøret på Østbirk Stadion. I vanlig stil, hvor Nicolai driblede sig fri af en lille stak forsvarsspillere og placerede bolden i netmaskerne.
 Det var ellers et jævnbyrdigt opgør i Østbirk, og at det var puljens nr. 2 mod puljens nr. 2 fra bunden, der mødtes, kunne ingen se. Kasper Ballegård måtte agere redningsplanke et par gang for hjemmeholdet i de første 45 minutter, men Østbirk var også tæt på, f.eks. da Niclas Gam Sørensen fandt Nicolai Holst, som spillede Mathias Stougaard, der dog ikke fik ordenligt ram på bolden. Og da Nicolai Holst mistede balancen i målfeltet, og bolden endte hos Mathias Stougaard, som sendte den på den forkerte side af målstolpen.
 Uheldige var hjemmeholdet dog ikke, da Aarhusianerne 2 gange havde afslutninger på overliggeren. I den anden  var Nicolai Holst igennem på en friløber, men uden held.
 Efter pausen var det fortsat et opgør, der kunne gå begge veje. Nicklas Gam Sørensen måtte en tur til afkøling i 10 minutter, efter han ramte målmanden i en afslutning. Udvisningen ændrede dog ikke kampens forløb, hvor meget foregik på banens midte. Da Nicklas Gam Sørensen i slutminutterne blev fældet og Aarhus 1900 reduceret til 10 mand med gult, lignede det exit for gæsterne, men alligevel lå udligningen stadig i luften i 4. tillægsminut.
 Østbirk kunne dog køre en heldig sejr i land, og pointere at kampen fik den rigtige vinder, hvis en sådan skulle udråbes.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025