Ole Lund Kirkegaard fortalt i ord, billeder og musik



Hovedgård Bibliotek inviterer til foredrag om forfatteren Ole Lund Kirkegaard fortalt i ord, billeder og musik af Uffe Høj og Peter Overgaard.

Ole Lund Kirkegaard er en af vores store børnebogsforfattere, som havde børnenes fantasi, frihed og ja, frækhed for øje. En forfatter, som så sandelig også har klare budskaber til voksne mennesker i dagens Danmark.

Uffe Høj fortæller denne aften om Ole Lund Kirkegaard, der voksede op i Skanderborg, og hvis bøger i dag er oversat til 26 sprog. I foredraget vil der blive fortalt om hans liv og forfatterskab og om den tid, han levede i.

Foredraget vil blive krydret med fotos fra perioden, Ole Lund Kirkegaard voksede op, blev lærer og til sidst en anerkendt forfatter.

Arrangementet afholdes onsdag den 19. januar og varer fra kl. 19.00 til kl. 21.00.

Du kan købe din billet på www.horsensbibliotek.dk eller på dit lokale bibliotek.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024