
Tolstrup kirke. Foto: Sabbe - Eget arbejde, CC BY-SA 4.0
Af N. A. Lund Svendsen
Ikke desto mindre vil vi blive mindet om påsken og betydningen af den, fordi graverne ved vores to kirker vil ringe med klokkerne Langfredag og ringe og kime med klokkerne påskedags formiddag.
Der bliver flaget på halv ved kirkerne hele Langfredag og naturligvis går flaget til tops påskedag.
Påsken er jo kristendommens vigtigste højtid, og klokkerne kan give tid og mulighed for refleksion.
Vores kirke- og kulturmedarbejder, Anne-Katrine, i pastoratet har op til påsken arbejdet hjemmefra med forskellige spændende og interessante opgaver henvendt til børn og familier. Jeg vil gerne opfordre jer til at gå en tur til kirken hver helligdag i påsken og læse, hvad opgaven går ud på. Opgaverne er forskellige hver helligdag. Man skal blot huske, at man ikke må berøre det, ophængte opgaveark og at man skal holde god afstand, hvis der er andre, der lige er i gang med at læse. Vi skal jo passe på hinanden, så vi ikke bliver smittet.
Al konfirmand- og minikonfirmandundervisning er jo aflyst, men her er en mulighed for at få viden om påsken og dens betydning og nogle opgaver, der kan løses. Læs mere herom i Voer Herreds Pastorats Facebook.
Menighedsrådet ønsker jer alle en glædelig påske.