
Hansted Kirke
Påsken 2020 står i fællesskabets tegn – hver for sig.
Sognepræst Søren Jensen inviterer indenfor i den digitale kirke alle dagene i påsken, og vi håber mange i sognet har lyst at være med.
Find de digitale gudstjenester i Lundum-Hansted på:
Hansted kirkes hjemmeside, www.hansted-kirke.dk
Hansted Kirkes YouTube-kanal: https://bit.ly/2UEz64x
via appen ”Kirkekalenderen” (Hansted kirke) på din mobil.
Gudstjenesterne bliver sendt digitalt på følgende tidspunkter:
Palmesøndag: Hansted kirke – ONLINE d. 5/4 kl. 10:30
En kvinde salver Jesus til konge, men balsamerer ham samtidig som et lig. Vi mindes denne kvindes lærdom. Ved indgangen til den største krise i Jesu liv, får vi dette gode råd med på vejen: Når kaos råder i verden, kan ritualer – nye som gamle – give os et holdepunkt.
Salmer:
Nr. 84: Gør døren høj, gør porten vid!
Nr. 58, Jesus frelser og befrier
Skærtorsdag: Lundum kirke – ONLINE d. 9/4 kl. 10:30
”Dette er Jesu Kristi Legeme; dette er Jesu Kristi blod.” Nadverfejring med opfordring til alle til at deltage i stuerne med brød og vin eller saft.
Salmer:
Nr. 439: O, du Guds lam
Nr. 476: Kornet, som dør i jorden
Langfredag: Hansted kirke – ONLINE d. 10/4 kl. 10:30
”Det er fuldbragt!” Selv i døden triumferer Jesus på korset ifølge Johannesevangeliet, men hvordan kan det at dø være en sejr?
Salmer:
Nr. 457: Du, som gik foran os
Nr. 192: Hil dig frelser og forsoner
Påskesøndag: Hansted kirke – ONLINE d. 12/4 kl. 10:30
Men graven var tom.. Englen siger: ”Frygt ikke!” – Kan vi mon snart ånde lettet op? Kan vi mon snart aflægge frygten, tage korset til os og plante en lilje, hvor det stod? Fire dejlige påskesalmer, to af dagens læsninger og et begrundet håb om, at livet sejrer over døden til sidst.
Nr. 236: Påskeblomst, hvad vil du her?
Nr. 218: Krist stod op af døde
Nr. 241: Tag det sorte kors fra graven
Nr. 828: Det er påske