Pigefodboldtalenter dystede i Stensballe



Hver år lige efter sommerferien afvikler Stensballe IK Talenstævne i pigefodbold. Her deltager hold fra de bedste rækker landet over i rækkerne fra U12 til U15.
 Fortuna Hjørrring, Brøndby, Hillerød, Odense Boldklub, Lyseng, Tarup Paarup, Allerød vidner om at geografien er landsdækkende. FC Horsens, arrangørerne fra Stensballe IK og Hatting-Torsted Fodbold kan også stille med pigehold, der kan matche modstanderne i det fine selskab.
 De indledende kampe om fredagen i årets stævne, blev afviklet med forstyrrelser p.g.a. det kraftige uvejr, og efter en god times forsinkelse af lørdagsprogrammet, skinnede solen atter over Stensballe og resten af stævnet forløb planmæssigt, og med stor ros til arrangørerne fra de deltagende hold.
 Der var præmier og medaljer til de 4 bedst placerede i hver årgang, blandt ialt 38 deltagende hold. Borgmester Peter Sørensen hang mindet om halsen på spillerne ved præmieroverrækkelsen inden han tog videre til CASA Arena for at se 2. halvleg af de gules første turneringssejr. AC Horsens hentede en tiltrængt 1-0 sejr over FC Roskilde.
 Resultatet af finalerne blev:
 U12: 1. Mejrup GU - 2. OB - 3. Hvidovre IF - 4. Fortuna Hjørring.
 U13: 1. Fortuna Hjørring - 2. Hillerød GI - 3. Brøndby IF - 4. FC Horsens.
 U14: 1. IF Lyseng -  2. Varde IF - 3. Tarup/Paarup - 4. Hatting-Torsted Fodbold.
 U15: 1. Varde IF - 2. Fortuna Hjørring - 3. Brøndby IF - 4. IF Lyseng.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025