Af Vibeke Juul, foto: Per Algreen
- Før var Rasmus i konflikt med alt og alle og kunne ikke tage imod krav. Dét at han samtidig er teenager så det brager, gjorde det ekstra svært. Men efter han er startet i LINK-klassen og kan spejle sig med jævnaldrende, er han blevet meget mere tryg, og den generelle trivsel hjælper betydeligt på indlæringen, fortæller Marie, der har fået en søn, som nu kan tilbringe syv timer i skolen mod før fire eller nogle gange kun to timer.
Succesen kan tilskrives et unikt samarbejde mellem pædagoger og lærere samt et tæt samarbejde mellem personalet og ledelsen.
LINK-klassens tilbud placerer sig midt i mellem et alment og et specialskoletilbud. Gruppen favner et bredt spekter af elever lige fra fagligt svage til højt begavede. Alle elever har dog dét tilfælles, at de for størstepartens vedkommende som udgangspunkt har en diagnose inden for autismespektret, og at de på den baggrund har haft mistrivsel i en normalklasse og været angste og kede af at gå i skole.
Præcis som Rasmus, der nu går i LINK-klassens 8. klasse. Selvom han, i takt med at han får det bedre, tilbringer flere og flere af sine undervisningstimer i normalklassen - eller søsterklassen som den også kaldes - er antallet af timer ikke nødvendigvis udtryk for succes. Det vigtigste er kvaliteten i såvel de faglige som sociale relationer, fortæller Caroline Højer Karby, der er inklusionskoordinator på Horsens Byskole:
- Første skridt for eleverne er, at de overhovedet tør forlade deres kendte gruppe og gå ind i et andet klasseværelse. Det næste at de laver opgaver som bliver stillet af lærere uden for LINK-klassen. Vi opsætter altid mål for vores elever ud fra nøje udvalgte og individuelle behov- og sætter aldrig mål eller krav, de ikke kan mestre. Helt basale tegn på, at vi lykkes med undervisningen, er efter vores målestok, hvis eleverne har et stabilt fremmøde, spiser og er udhvilede. Nogle vil måske kalde det bitte små forandringer men for os er det altafgørende forudsætninger for, at der skabes en udvikling og dermed et fundament for læring.
Caroline Højer Karby understreger, at et godt samarbejde med forældrene er altafgørende for at nå resultater med disse elever:
- Et tæt forældresamarbejde sikrer, at jeg får masser af viden om deres børn. Den viden bruger jeg til at skabe en forståelsesramme for, hvordan jeg får dem til at lære noget. Vi er med andre ord på udkig efter mønstre, og derfor er det også vigtigt at sikre dokumentation - ikke mindst i forbindelse med konflikter, hvor vi nøje beskriver, hvad der er gået forud for konflikten, selve konflikten og hvilke redskaber eleven selv mener, der kan bruges for at undgå dem.
Ifølge Claus Grønlund, der er chef for Tværgående Enhed for Læring, er der store forventninger til dette tilbud i udskolingen, der indtil videre kører som pilotprojekt:
- Med LINK-klassen har Horsens Byskole ønsket at etablere en ramme for de elever, som ellers ville være i stor risiko for at blive dømt ude. Vi tror på, at vi ved at fokusere intensivt på såvel at imødekomme deres særlige behov som at fastholde tilknytningen til søsterklassen, også kan skabe en plads i uddannelsessystemet til dem.
