Pløjning med veterantraktor ved Yding



Lørdag gik vejr og maskineri op i en højere enhed, da ca. 15 veterantraktorer mødtes på marken mellem Yding kirke og Yding Skovhøj, og i fællesskab fik man pløjet den store mark.

Af Jørn Kildall

Vejret var perfekt, med høj solskin, en let vind og masser af velfungerende veterantraktorer som alle havde ploven spændt efter og klar til forårsarbejdet.

En flok entusiaster, unge og gamle, var samlet i svinget ved den gamle Yding skole og der var tændt op i grillen og øllerne var kolde.

Flot så det ud når de mange veteranmaskiner kom kørende ned ad marken fra Yding Skovhøj mod Yding i en lang kortege. Fra de mere kyndige lød det, at ikke alle pløjede i samme dybde og at plovfuren heller ikke var helt lige.

Men de mange chauffører var vist ligeglade og nød det smukke vejr på de skønne gamle maskiner og viste at der ventede kolde øl og varme pølser efter endt arbejde på marken.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024