De kan et eller andet i Hylke for kunderne stod i kø før dørene blevet åbnet og man kunne komme ind og, måske, finde loppe-guld på de mange borde som var stilet op. Som altid stod de professionelle også klar ved døren og med vanlig sikkerhed fandt deres trænede øjne hurtigt frem til de gode varer.
Der var masser af stande både indenfor og udendørs, og det gode varme forårsvejr havde lokket folk ud af husene for at lede efter lopper i forsamlingshuset. I forsamlingshusets lille hyggelige café var de fleste pladser optaget konstant og der sad folk og nøde kaffe, øl og vand, samt lidt til den søde tand.
En af grundene til de mange gæster må være, ifølge en af de lokale vare, at loppemarkedet kun afholdes en gang om året og at der bliver samlet flere og bedre lopper. Der var en god handel i forsamlingshuset og stadeholdere, gæster og arrangørerne så ud til at have en dejlig dag i Hylke Forsamlingshus.
Kildall