Den nye aftale om regionernes økonomi, som regeringen og Danske Regioner har indgået, vil presse de hospitalsansattes i forvejen hårdt trængte arbejdsmiljø i en grad, der ikke kan undgå at få yderligere konsekvenser for patienterne. Sådan lyder vurderingen fra HK Kommunals formand, Bodil Otto, der organiserer bl.a. lægesekretærer og sundhedsadministrativt personale på hospitalerne.
HK Kommunals formand henviser til, at den aftalte ekstrabevilling til regionerne på 200 millioner kroner, der som følge af omprioriteringsbidraget reelt beløber sig til 140 millioner kroner, på ingen måde kan opveje det fortsatte krav om produktivitetsstigninger.
- Sagen er jo, at kravet om, at de hospitalsansatte skal producere to procent mere om året har været lagt på regionerne lige siden år 2000. Produktivitetsstigningerne har betydet, at en sundhedsprofessionel i dag udfører næsten 45 procent mere pleje og behandling af patienter i forhold til en sundhedsprofessionel i 2001. En imponerende udvikling, men bagsiden af medaljen er, at personalet mange steder presses til det yderste, siger Bodil Otto.
Hun slår fast, at denne tilstand naturligvis ikke kan forsvares på den lange bane og appellerer til, at der i det mindste bliver gjort noget alvorligt ved personalesituationen ved efterårets finanslov.
Hos Danske Lægesekretærer i HK oplever formand Soile Friis i dagligdagen, hvordan læger, sygeplejesker og lægesekretærer løber stadig hurtigere.
- Vi har for nylig set, at en overlæge i al offentlighed sagde sin stilling op, fordi hun simpelthen ikke mere kunne forsvare, at arbejdspresset gik ud over patienterne. Jeg tror desværre, overlægens forståelse af forholdet til patienterne er ganske symptomatisk for hospitalspersonalet i al almindelighed, siger Soile Friis, der fortsætter:
- Bevillingerne til personale er i helt uforholdsmæssig høj grad ude af trit med den voldsomme vækst i antallet af borgere, der bliver behandlet på sygehusene som følge af blandt andet demografi, patientrettigheder, kræftpakker og fritvalg. Når personalet ikke kan nå deres opgaver, når der fyres ansatte, og når bunkerne vokser på lægesekretærens bord, så er det jo patienterne, det går ud over.
