
I ovenstående læserbrev skriver Kristian Jensen, at vi skal bør stemme ja, for at støtte dansk politi. Det er korrekt at Claus Oxfeldt og bestyrelsen for Dansk Politiforbund anbefaler et ja. Til gengæld udelader Kristian Jensen at omtale, at en ret stor del af politifolkene er lodret uenige om hvad der er bedst for politiet og for Danmark. Altså de menige politifolk der står med fingrene i mulden. Derfor har Dansk politiforbund også meddelt at de ikke aktivt vil deltage i valgkampen.
Ja siden undlader også, ganske belejligt, at oplyse, at et ja vil gøre det nærmest umuligt at få genindført grænsekontrollen. Det på trods af, at flere undersøgelser i løbet af det sidste år peger på, at et ret massivt flertal i befolkningen ønsker at få genindført grænsekontrol i en eller anden form. Altså med et ja risikerer vi at afskære os fra at opfylde et massivt ønske fra befolkningen.
Vedrørende Europol har Kristian Jensen heller ikke travlt med at omtale, at der allerede har været forhandlinger i gang omkring en parallel aftale. Denne blev dog afbrudt, da ja partierne ønskede den samlede pakke til afstemning. Altså ønskede de ikke at vælgerne skulle kunne sige ja eller nej til de enkelte dele i retsforbeholdet, men at vi skal overlade det til et simpelt flertal i Folketinget at kunne vælge til eller fra. Har vi virkelig den tillid til politikerne? Når det drejer sig om EU har de jo flere gange vist, at de ikke afspejler befolkningens ønsker. Ja siden kunne jo også have sendt Europol og afgivelsen af suverænitet på præcis dette område til afstemning, uden den medfølgende blankocheck. Selv ved et nej, og efterfølgende afslag på en særaftale, så har vi stadig muligheden for en ny afstemning udelukkende om Europol, som formentlig vil udløse et højt og rungende ja, da det er bred enighed for deltagelsen i dette.
Angående min påstand i sidste læserbrev omkring muligheden for at vi bliver koblet op på EU’s asyl og udlændingepolitik, så har Søren Pind indrømmet, for åbent kamera, at der kun er en politisk aftale om en folkeafstemning hvis vi ønsker at tilslutte os, og at den er ikke juridisk bindende. Derfor mener jeg at Kristian Jensen ”leger” lidt med ord, når han påstår at det vil blive indskrevet i loven. Det bliver den ikke. Den bliver indskrevet i kommentarerne til loven, og er dermed uden juridisk binding. Dermed må jeg jo også konstatere at jeg ikke begik en fejltagelse i sidste læserbrev af 26/10-15 ved at nævne denne mulighed. Til gengæld kan jeg jo hjælpe Venstre og Udenrigsministeren med at opklare at de i egne rækker ikke er helt enige i, hvor bindende denne folkeafstemning reelt vil blive.
Sidst men ikke mindst har ja siden allerede oplyst, at man ønsker at tilslutte os yderligere 22 retsakter. Én af dem omhandler polititilhold. Jeg undrer mig over om man har søgt oplysning hos nogen som har haft behov for sådan et tilhold. Af egen erfaring kan jeg oplyse, at hvis man bliver uønsket opsøgt, så er tilholdet et forsøg på at sige stop. Hvis det fortsætter og er så slemt at man har behov for at søge mod udlandet, så er det ikke det papir værd det er skrevet på. De færreste stalkere er bange for papirs fly. I den situation har man absolut ikke behov for, at stalkeren får oplyst hvor man er taget hen.
Derfor siger jeg igen: Vil du stadig være herre i eget hus, eller er du i tvivl om, hvad du skal stemme, så er et nej det eneste rigtige. Et nej kan ændres med tiden om nødvendigt, det kan et ja ikke.