
1. etape Herning - Esbjerg
Løbet skydes i gang i Herning. 1. etape bringer rytterne gennem en rimelig flad og åben strækning, blandt andet langs digerne ved Ribe og tilbage til et svært opløb i Esbjerg.
2. etape Rømø - Sønderborg
2. etape går fra Rømø til Sønderborg forventeligt med vinden som den største udfordring i starten, og med en svær finale og teknisk krævende rundstrækning i Sønderborg.
3. etape Aabenraa - Vejle
3. etape er kongeetapen fra Aabenraa til Vejle. Finalen er lig med sidste års finale fra Egtved og ind til opløbet, bl.a. med de to 2015-nyheder Østengaard- og Gl. Kongevej-stigningerne. De to stigninger kommer umiddelbart inden rundstrækningen i Vejle med 21 procent-stigningen på Kiddesvej, der år efter år skaber afgørende udskilning i løbet.
4. etape Nyborg TT
4. etape udgør løbets enkeltstart. Rytterne skal i deres ensomme kamp mod uret køre 19,6 varierede kilometer med start og mål i Nyborg. En lidt længere distance end traditionen byder, og derfor meget afgørende.
5. etape Karrebæksminde - Frederiksberg
5. og sidste etape går fra Karrebæksminde i Sydsjælland til Frederiksberg og byder på en flot rute forbi de tre slotte Gisselfeld, Bregentved og Vallø. Der afsluttes på den traditionsrige rundstrækning med opløb på Frederiksberg Allé.
De første tre etaper afsluttes med tre omgange på en rundstrækning i opløbsbyen. På sidste etape på Frederiksberg køres ti omgange.