Så røg TV’et på hospitalsstuerne på supersygehuset



Steen Thomsen Regionsrådsmedlem, DF

Derfor vurderer et advokatfirma at vi skal spare yderligere 110 mio på byggeriet, så puljen til uforudsete udgifter stiger til godt 200 mio.kr.  Mange af besparelserne er OK, men det er ikke OK, at man vil spare samtlige TV på hospitalsstuerne på det nybyggede sygehus væk. Man sparer kun en engangsudgift 3 mio. kr. på at droppe TV på stuerne og patienterne skal så ligge i hospitalssengen og kigge på en tom væg frem for et TV.

Vi bygger et sygehus til over 3 mia.kr og så kommer man i 11. time og vil spare TV væk. Det er ikke rimeligt og Dansk Folkeparti fremsatte derfor et forslag om at droppe denne besparelse og i stedet finde de 3 mio. på projektets reserver.

Desværre blev forslaget stemt ned og patienterne på det nye supersygehus i Gødstrup må dermed undvære TV. På alle andre sygehuse er der TV – men altså ikke på det nye supersygehus.

Vi vil i Dansk Folkeparti gerne tage ansvar og finde midler til uforudsete udgifter på over 100 mio. kr. men der skal naturligvis være TV på stuerne på et supersygehus.

Steen Thomsen
Regionsrådsmedlem, DF
Sundgårdsvej 22
8700 Horsens

smileyFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025