
Plejeboliger i Egebjerg, dejligt med indlæg af Ellen T. Schmidt, som kommentar til Leif Kristensens udtalelse vedr. Egebakken.
Dyrt med 10 plejeboliger, ja måske, men borgerne i de 10 ældreboliger i modsatte ende af Egebakken, er alle nogen, der er for dårlige til at være i eget hjem; som derfor også behøver hjælp og tryghedskaldealarm, dette personale kommer ude fra.
Var det ikke en mulighed at bemande hele Egebakken, så man havde samme personale. Nogle kræver mere hjælp end andre, så arbejdet kunne udnyttes tilfredsstillende og evt. også mere økonomisk.
Som byen udvikler sig vil mindst 20 plejeboliger ikke være for meget i Egebjerg.
Sørgeligt, hvis vi helt mister plejeboliger i Egebjerg, og ”kun” får ældreboliger. Dem skal der selvfølgelig også være. En god start er jo Tryghedsboligerne, der kommer på Højvangsgården.