Mandag morgen gik en kæmpe fræser igang med at fjerne asfalten i en langt spor fra den nederste del af Ydingvej op mod lysreguleringen i Østbirk.
Dermed er det omfattende arbejde med separering af spildevand og regnvand i Østbirk påbegyndt.
- Maskinen fortsætter ud ad Storegade og op til Statoil på Vestbirkvej og fræser den 30 cm tykke asfalt op. Vi håber at arbejdet i første etape, der også omfatter Smedegade, Torpvej og Søndermarken, færdiggøres inden jul, forklarer Steffen Jørgensen, Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen, der foretager arbejdet.
- Omkørslen ad HC Andersensvej/Ryvej kan nok fjernes igen om en måneds tid.
Efter jul siger tidsplanen at der fortsættes på de øvrige veje i Østbirk, hvoraf nogle er så heldige allerede at have separeret kloaksystem.
Horsens Vand holder iøvrigt informationsmøde om projektet for separering af kloasystemet torsdag den 4. september på Alrøvej 11, Horsens.