The Seven Deadly Zins 2012 Zinfandel - Lodi, Californien – USA



7 Deadly Zins er en Zinfandel med gashåndtaget i bund, overdådig, lækker og rå. Her er morbær, mørke kirsebær og peber for fuld udblæsning.
 Vi finder området Lodi (udtales Lohd-eye) øst for storbyen San Francisco tæt på floden Sacramento. Lodi er således placeret i det californiske vindistrikt Central Valley, et område der er præget af veldrænede jordbunde og et nærmest middelhavsagtigt klima. Området byder på kølig morgentåge og varme dagtimer med en masse soleksponering, hvilket er optimale forhold for Zinfandel-druen. De klimatiske forhold i området betyder, at druerne modner langsomt og dermed opnår høj intensitet, en flot intens farve og en dejlig frugtrig karakter.
 De to brødre Michael og David Phillips nedstammer fra en familie af farmers, som har dyrket vindruer i området Lodi i Californien i snart et århundrede. I dag er familieforetagendet udvidet med 6. generation Kevin Phillips og Melissa Phillips Stroud. Familien viderefører traditionen med at producere vine af høj kvalitet med iøjnefaldende og unikke etiketter.
 Michael David Winery driver landbrug med respekt for fremtidige generationer og har implementeret nogle af de mest progressive og bæredygtige landbrugsmetoder i Californien.
 Familien dyrker vin på 300 ha og fra og med 2011-årgangen er alle Lodi druer fra Michael David Winery certificerede bæredygtige.
 ”I seks generationer har vi lagt vores sjæl i at dyrke de fineste druer så alle helgener og syndere kan nyde The 7 Deadly Zins”.
 
Vinen
7 Deadly Zins er lavet på Zinfandel druer iblandet en smule Petite Sirah. 2012 var en helt enestående årgang for områder Lodi. Kvaliteten af druerne var langt over gennemsnit og det perfekte vejr gav en fantastisk høst. Kun ganske lidt regn men til gengæld masser af varme dage og kølige nætter i høstperioden gav én af de mest pålidelige årgange i mange år.
 
I glasset
7 Deadly Zins er syndig og næsten uartig lækker. En fristelse fra første dråbe. Måske ligger det i den katolske skoles opdragelse af de to brødre Michael og David eller deres forkærlighed for attråværdige forførende vine. Michael og Davids flagskip er Old Vine Zinfandel. som stammer fra Lodi, hvor Zinfandel er den absolutte kongedrue.
 Vinen er fyldig og overdådig og alligevel med en fin renhed og krydderi fra de 12 måneder på amerikanske egetræsfade.
 Nyd vinen til en lækker bøf, grill, krydrede retter eller nyd den bare for sig selv, syndig og vanedannende. Serveringstemperatur 16-18°C grader.
 Vinen, der har en normalpris på 149,- kr. kan erhverves i SuperBrugserne i Østbirk og Gedved til 99,-  kr. i hele maj måned.
90 Point - Robert Parker / 91 Point - Wine Enthusiast.

winkFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025