Shuttlebusser til havefesten – næsten



(Arkivfoto)

Det betyder, at der i forbindelse med koncertstart afgår to busser fra Horsens ad to ruter og begge med endestation lige ved havefesten. Der vil være afgang fra Horsens kl. 11.00 og opsamling nedenstående steder:

Bus 1

Horsens banegård 11.00
Egebjerg hallen 11.10
Gedved Brugs 11.20
Sattrup Forsamlings 11.30
Østbirk Hallen 11.40
Vestbirk 11.50

Bus 2

Horsens banegård 11.00
Lund brugs 11.10
Nim kirke 11.20
Brædstrup Station 11.30
Tønning kirke 11.40
Vestbirk 11.50

Når arrangementet er overstået, går turen den anden vej, og her vil ligeledes være 2 afgange der kører den modsatte vej kl. 22.30, og folk kan blive sat af, der hvor de blev samlet op – prisen er 50 kr. pr. vej.

Vi er rigtig glade for aftalen med DK-busser, siger Christina Iversen, for med den giver vi deltagerne en rigtig god transportmulighed, så man ikke skal tænke over, at man også skal kunne køre hjem, når sidste band går af scenen og samtidig gør vi det også lidt lettere os selv, da vi ikke skal skaffe helt så mange parkeringspladser. Så det er på alle måder en win win løsning.

Vi vil fra havefestens side selvfølgelig opfordre til at tage busserne, men vi vil også gerne pege på muligheden for at benytte sig af cykel. Turen ud til havefesten går gennem noget af det smukkeste landskab i Danmark, og lidt motion skader jo heller ikke.

Til dem der ankommer i bil, er der sørget for parkeringspladser i gåafstand fra festpladsen. Sidder du i kørestol, er der mulighed for at blive sat af ved hovedindgangen.

Vi glæder os under alle omstændigheder til at give alle vores gæster nogle rigtig gode timer – uanset hvordan de er kommet frem, slutter Christina Iversen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025