Silkeborg stjal point i Horsens



AC Horsens dominerede og burde have sikret sig sæsonens første sejr foran godt 2000 tilskuere på CASA Arena lørdag eftermiddag.
 En første halvleg på det jævne gav sporadiske tilbud i begge ender. Andre Bjerregaard sendte et forsøg fladt forbi mål, og hos Silkeborg havde Emil Scheel en mulighed som Dannevang klarede.
 Lige før pauseteen slog hjemmeholdet til. Andre Bjerregaard modtog bolden tæt på sidelinjen, og sendte et skarpt og præcist indlæg ind i fødderne på Kim Aabech, som sikkert kunne eksekvere til pauseføring 1-0 til De Gule.
 10 minutter efter pausen sendte Andre Bjerregaard et hovedstød i netmaskerne på Frederik Møllers indlæg, et flot mål som sendte AC Horsens på sikker sejrskurs.
 Minuttet efter føringsmålet sendte Davit Skhirtladze en halvkikset helflugter i jorden, bolden tog en bue over Dannevang, og ved fjerneste stolpe gik reduceringen i netmaskerne.
 Helt fortjent sendte topscorer Bubacarr Sanneh dog atter De Gule i sikker føring, da han efter et hjørnespark 3 minutter senere ændrede stillingen til en helt fortjent føring på 3-1 til hjemmeholdet.
 Imidlertid holdt 2-målsføringen dog igen kun et par minutter. Skhritladze var igen på pletten, da han fik alt for meget plads i feltet, og fornemt saksesparkede bolden ind bag Nicklas Dannevang.
 Ligeså fornem var Andre Bjerregaards afslutning kort efter da den løbestærke gule angriber hamrede bolden på overliggeren. Bolden tog den forkerte side af mållinjen i nedfaldet, og Silkeborgspillerne kunne ånde lettet op.
 Istedet tyvstjal Silkeborg det ene point i Horsens. Jens Martin Gammelby sendte med 5 minutter tilbage af den ordinære spilletid bolden i mål til udligning, via indersiden af stolpen, da han fik rummelig plads til udligningen, og så var der udsolgt hos hjemmeholdet, der aldrig formåede at svare igen efter 3-3 scoringen.
 Til gengæld fik Silkeborg endnu en mulighed, men Andreas Albers formåede ikke at holde hovedet koldt, og så endte det med et unødvendigt pointtab for AC Horsens.
 AC Horsens gav Superligadebut til Mads Bech Sørensen, der erstattede Mikkel Jespersen halvejs i 2. halvleg.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025