Sisse Ferndorf-Christensen, Sattrup
På en datingside møder Sisse i begyndelsen af årtusindet Tom Christensen som bor i Sattrup og i 2006 bliver de gift, og her har Sisse allerede udskiftet storbyen med roen og freden på landet, et valg hun ikke fortryder.
Barndommen i Kasernekvarteret
Sisse er født i København men kom til Århus syv timer gammel og hendes forældre var Walther og Jytte Ferndorf. Hun voksede op, som enebarn, på Kaserneboulevarden i kvarteret omkring universitetet og Botanisk have i Århus og hendes skolegang foregik på Munkegade skole og senere på Marselisborg gymnasium.
Hendes barndom foregik blandt andet på de grønne arealer ved Århus Universitet, i Botanisk Have og Den Gamle By, samt på Børnenes Jord og i Børnenes Hus. Allerede som lille var Sisse glad for at synge og naboerne hjemme i baggården har ofte hørt hende sidde på gyngen og synge: Åh Disse Minder, for fuld udblæsning.
Tivoli Friheden lærte hende en masse
Sisse Ferndorf-Christensens forældrene havde boder i Tivoli Friheden og hun brugte en stor del af sin barndom i parken. Forældrene havde flere boder, med spil og servering, og på deres ferier skulle forældrene altid ud og se om der var nyt de kunne tage med hjem. Der var ikke Internet på det tidspunkt, så det var hårdt benarbejde at finde nye spil og underholdning til gæsterne. I Tivoli Friheden tjente Sisse sine lommepenge ved at arbejde i boderne… at hun arbejdede i haven gav også fordele når man skulle prøve de mange forlystelser.
Senere forpagtede forældrene Moesgård Strandkiosk, og alle kendte Jytte Ferndorf, da hun kunne snakke med gud og hver mand. Hun var en dreven forhandler og en mester i at få gode handler hjem… men det har jeg ikke arvet griner Sisse og fortæller en historie om sin mors store forhandlingstalent:
- En gang på en messe så hun på hurtig-pizzaer som bare skulle sættes ind i en ovn. Det synes mor var smart og inden hun forlod messen, fik hun lokket en pizzaovn med i købet for ellers kunne hun ikke sælge dem i sin kiosk, griner Sisse Ferndorf-Christensen smittende!
Moesgård Strandkiosk går i arv
Sisses forældre havde igennem, flere år haft forpagtning af Moesgård Strandkiosk hvor Sisse også var at finde bag disken, her hjalp hun med at klare arbejdet med at sælge is, sodavand, pølser og hurtig-pizza.
Da moderen ikke kunne klare arbejdet med kiosken længere, overtog Sisse gradvis driften og til sidst forpagtningen af kiosken og havde den i nogle år sammen med sin mand Tom.
- I samme periode havde Tom og jeg også en lille butik i Århus hvor vi solgte sandwich, madpakker og snacks. Vi åbnede klokken seks om morgenen og lukkede klokken 17, men det var en hård tid med to butikker og vi havde ingen fritid… derfor besluttede Tom og jeg os for at trække os ud, for vi var tydeligvis meget stressede begge to. Det var hele mit liv som slog en kolbøtte, for jeg havde altid stået bag en disk.
Et anonymt brev ændrer historien
Som voksen finder Sisse – ved et tilfælde ud af at hun er adopteret. Hendes forældre havde haft nogle kontroverser med en ældre dame i ejendommen hvor de boede.
- Hun var altid sur på alt og alle – og hun kørte chikane på mine forældre for at få sin vilje. På et tidspunkt modtog jeg et anonymt brev hvor der stod at jeg skulle spørge Walther og Jytte om hvem mine rigtige forældre var, afslører Sisse Ferndorf-Christensen.
Sisse præsenterede sine forældre for brevet og de måtte efterfølgende fortælle hende den rigtige historie. Sisse var adopteret og var kommet til Århus kun syv timer gammel, og Sisse fortsætter:
- Min mor og far, Jytte og Walther var mine forældre – så oplysningen gjorde ingen forskel. Min biologiske mor var min mors gamle veninde… og jeg fik en storesøster med oven i – men vi har ingen kontakt med vores biologiske mor længere.
Sisse flytter hjemmefra
Sisse flyttede hjemmefra i gymnasietiden over på den anden side af vejen. Hendes nabo arbejdede på Stefanshjemmet i Århus og en jul var der kaos på institutionen da man manglede personale. Her blev Sisse spurgt om hun kun hjælpe i weekenden? Hun havde aldrig før prøvet at arbejde med fysisk og senskadede handicappede og hun fortæller om en episode som formede hendes liv flere år frem:
- Jeg var kun 18 – 19 år gammel, så det var en voldsom oplevelse at begynde arbejdet, men jeg endte med at være der i en årrække som afløser og senere gik jeg på Social- og sundhedsskolen, og blev uddannet social- og sundhedshjælper.
Sang og teater i Gellerup
Sisse havde sunget meget siden barndommen og hendes gode musikalske ven Poul foreslog hende at opsøge Gellupscenen i Århus-forstaden Brabrand, for at prøve kræfter med amatørteater.
- Det var skønt at lave teater på Gellerupscenen i professionelle rammer for en amatør som mig… jeg var bidt af det og elskede det. Det var en sjov tid og jeg medvirkede i blandt andet Bølle Bob og Pinocchio. Det var godt for min selvtillid som blev bygget op og man havde masser af fællesskab. Jeg gik fra at være en generet og lukket pige og endte med at være åben for hele verden… så er det bare synd at Århus kommunes beslutning betød at scenen måtte lukke, fortæller Sisse og tænker på de mange gode stunder.
Formand for forsamlingshuset
Forsamlingshuset i Sattrup var i midten af 2010’erne lukningstruet og man havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Allerede inden Sisse og hendes mand Tom tog hjemmefra havde hun lovet ham ikke at stille op til bestyrelsen.
- Vi tog til generalforsamlingen og jeg glemmer ikke Toms ansigt da min hånd gik til vejrs og jeg lod mig melde ind i bestyrelsen for forsamlingshuset og inden jeg fik set mig om, var jeg formand for foreningen, griner Sisse.
Før forsamlingshuset kendte Sisse ikke ret mange i lokalområdet – her var det altid Tom som hilste på alle – men efter valget som formand, så hilste alle i hele lokalområdet på Sisse og hun fortæller om arbejdet:
- I starten var det op ad bakke, der kom 10-12 til juletræsfesten og nu har vi salen fuld. Det samme med fastelavn, i starten havde vi en tønde – nu har vi tre. Det tager lang tid at bygge op.
Sisses fortid med kiosk og butik, betyder at hun har et lager af maskiner og udstyr stående samt mange gode forbindelser, hvilket også kommer forsamlingshuset til gode. Til Sussi og Leo kontaktede hun en leverandør og hørte om de stadig havde en gammel pølsevogn stående som hun kunne låne… og maskiner havde hun selv stående.
- Jeg meget glad for at vi er lykkes med vores koncerter og det giver forsamlingshuset en god opmærksomhed. Sussi og Leo koncerten var udsolgt på 40 minutter... Tørfisk var også en kæmpe succes og musikerne sagde efterfølgende at de meget gerne ville komme igen, da de havde haft en lige så stor fest som dem i salen. Vi er nødt til at tage chancer ind imellem og det var hvad vi gjorde med Sussi og Leo, runder Sisse Ferndorf-Christensen af.
Kildall
