Festlig dag for frivillige



I Horsens er der frivillighedsdag lørdag den 19. september kl. 10.00-13.00 på VIA Campus Horsens, og traditionen tro, vil en masse frivillige mødes denne dag for at have det sjovt sammen og udveksle erfaringer om deres frivillige arbejde.
 - Dagen er åben for alle, så vi håber selvfølgelig, at mange – også studerende – vil deltage i festlighederne. Formålet med dagen er først og fremmest at skabe nogle festlige rammer for, at de frivillige både kan netværke med hinanden og få noget inspiration med sig hjem, fortæller borgerkonsulent Jesper Nielsen, Horsens Sund By.
 Dagen vil være spækket med underholdningsindslag - blandt andet med stand-up komikeren Omar Marzouk. Der vil også være musik og dans på programmet. Sidstnævnte sørger Horsens & Omegns Folkedansere for.
 Ind i mellem det hele vil de frivillige foreninger præsentere deres arbejde på stande, ligesom der vil være smagsprøver på kurdiske kager.
 Ca. 10 foreninger og kommunale institutioner er repræsenteret på den lokale frivillighedsdag, der er arrangeret i et samarbejde mellem Horsens Sund By, Center for Socialt Udsatte og Imagine Horsens.
 Den Nationale Frivillighedsdag foregår lørdag den 26. september.

enlightenedBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025