Skal U21-landsholdet til EM i fodbold?



Jores Okore, der til daglig spiller for Aston Villa i Premier League, er en vigtig brik, når U21-landsholdet skal forsøge at besejre Island over to kampe. DR3 viser begge kampe. Foto: Lars E Andreasen.

At kvalificere sig til U21-EM i fodbold kan næsten sammenlignes med at slippe gennem et nåleøje. Efter en overbevisende kvalifikationsturnering er drømmen nu snublende tæt på for de danske stortalenter. En suveræn førsteplads i kvalifikationsturneringen har nu bragt holdet ud i play off-kampe, hvor holdet ikke har været uheldig med at trække Island, der skal besejres for at nå næste sommers U21-EM slutrunde i Tjekkiet.

DR3's seere kan se med, når det danske U21-landshold på fredag og næste tirsdag møder Island i de to afgørende kampe. Begge kampe bliver kommenteret af Andreas Kraul med Horsens-træner Bo Henriksen som gæst i studiet.

Bedste hold nogensinde
Forhåbningerne er store, da de unge danskere regnes for det bedste danske U21-landshold nogensinde med spillere, der til hverdag træner i store europæiske klubber som Chelsea, Ajax og Aston Villa, ligesom superliga-profiler som Andreas Cornelius fra FC København og AaB's Nicolaj Thomsen er med.
Deltagelse i en EM-slutrunde er ikke hverdagskost for et dansk U21-landshold. Siden turneringens start er det mislykkedes 15 gange, og kun lykkedes fem gange at kvalificere sig til slutrunden, der spilles hvert andet år. Hvis det lykkes at besejre Island, kan EM-turneringen yderligere bane vejen for dansk OL-deltagelse.

Fredag den 10. oktober 2014 kl. 17:40 på DR3.  

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025