
Som en del af Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv besøger 7. klasse fra Østbirk Skole på onsdag den 9. december VOLA A/S i Horsens.
Her vil de unge elever blive præsenteret for virksomheden og høre mere om, hvilke jobfunktioner og uddannelsesretninger som medarbejderne hos VOLA A/S har.
Derudover vil de aktivt samle forskellige armaturer og lære, hvordan et sådan fungerer. Eleverne vil samtidig komme på rundtur i produktionen og se, hvordan de enkelte dele fremstilles.
Formålet med besøget er at give eleverne indsigt i de jobfunktioner og uddannelsesveje, som er repræsenteret ved VOLA og samtidig inspirere dem til deres fremtidige karrierevalg.
Projektet er igangsat af Horsens Alliancen og gennemføres i et samarbejde mellem lokalt erhvervsliv, Horsens Kommune og Insero.
I Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv skal elever på samtlige klassetrin i folkeskolerne i Horsens Kommune på virksomhedsbesøg ved lokale virksomheder, for at blive klogere på arbejdsmarkedet og de evner og kompetencer som efterspørges.