
Køen er altid lang på toppen af trappen, bag snoren som fjernes præcis kl. 10.00, når Skulpturelt udvalg slår dørene op til det årlige loppemarked på Gedvedhus.
I 1987 holdt Skulpturelt Udvalg sit første loppemarked. Det var for at indsamle penge til renovering af figurerne, der står ved Nørrelide Plejehjem.
Det er nu 30 år siden, og i årenes løb er der blevet samlet mange penge ind til mange forskellige formål. Pavillonen ved Nørrelide, sofacykel, mange udflugter, underholdning til fester blandt andre med Keld og Hilda Heick, tilskud til bus og mange andre ting.
I dag holder Skulpturelt Udvalg til på Gedvedhus.
- Vi vil gerne blive ved med at samle penge ind til gavn for beboerne og brugerne af Gedvedhus. Så derfor håber vi, at rigtig mange vil kigge forbi på Gedvedhus, Kirkevej 5 i Gedved, hvor vi afholder årets loppemarked på søndag 21. maj fra kl. 10 til 15, lyder det fra Skulpturelt Udvalg med et:
- På gensyn.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!