Små gymnastikbørn er friske på en udfordring!



Tænk at være hjælpenisse og tage rutcheture i halmen på en gård i Yding. Det er sjovt! Hvis du vil se mere om, hvad hjælpenisserne oplever, så følg med på Forlaget Landsvalens Facebookside. Det lokale forlag, som har fået hjælp af et par gymnastikbørn, har til huse i Gedved.

Og der er en helt frisk nyhed: Forfatter, illustrator og forlagsindehaver Line Margaretha Iversen har for nylig været i Horsens for at få trykt en ny mal-selv-kalender med danske vilde dyr. Dyrene er ikke tilfældigt valgt, Line fortæller

- Dyrene er illustreret på en måned, hvor der er mulighed for at møde dem i naturen.

Der er for eksempel forårsbebuderen sanglærken i marts måned og en spætmejse i november, hvor den kan spottes løbende nedad på de nøgne træer. Kalenderen er simpel med høj faglighed. Lige noget for børn, som vil bruge grå og mørke decemberdage med en dejlig personlig julegave.

Kalenderen har en bred målgruppe, og den er helt ideel til gave på tværs af generationer. Bedsteforældre kan glæde børnebørn med mal-selv-kalenderen i gave, så barnet selv kan male og lære om danske vilde dyr, tal, ugedage og måneder.

Omvendt kan kalenderen også males af et barn, før den pakkes ind, og gives til bedsteforældre, der så kan have kalenderen hængende hele året med nye motiver hver måned, som en kærlig hilsen fra sit barnebarn og med plads til at skrive fødselsdage og andre husketing. Mal-selv-kalenderen fra Forlaget Landsvalen kan altså både være julegave, mandelgave eller adventsgave.

Inspirationen til kalenderen kommer fra plakaten ”Fugle og andre dyr – du kan møde i skovbrynet” som Line har kreeret til madpakkehuset i Gedved BikePark. Forlaget udgiver også børnebøger om landbobørn. Bøger der giver et nutidigt billede af livet på et landbrug i børnehøjde.

I modsætning til de mange børnebøger hvor et barn besøger en bondegård med bindingsværkshuse og mange forskellige dyr gående i samme indhegning.

- Bøgerne fra forlaget giver et spejl til de børn, der bor på et landbrug og et vindue for alle andre, der her kan få indblik i landbobørns liv, forklarer Line Margaretha Iversen.

Yderligere fortæller Line, at alle markeder, hvor hun plejer at deltage, f.eks. Økodag, dyrskuer og Jul på FÆNGSLET, er aflyst grundet COVID-19. Så hylderne hos Forlaget Landsvalen boomer af bøger, der venter på at blive solgt og komme under juletræet i år til glæde for børn i alderen 2-10 år.

Find den nye mal-selv-kalender, plakat og bøger på www.forlagetlandsvalen.dk og der er mulighed for selv at hente varer i Gedved. Benyt chancen, tre i en: Lokal, hygge og læring.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025