Når afgangsprøverne efter 9. klasse er overstået, er det ikke alle børn, der står med et afgangsbevis i hånden. 23 procent eller næsten hvert fjerde socialt sårbare barn er slet ikke gået op til prøven. Det samme gælder kun 5 procent af de øvrige elever.
De sårbare børn, der har gennemført afgangsprøven, har generelt et lavere karaktergennemsnit end deres klassekammerater. Mens det gennemsnitlige, sårbare barn opnår et karaktersnit på 4,7, så opnår den øvrige børnegruppe et snit på 6,7 – altså hele to karakterpoint højere.
Det viser en ny rapport fra KORA, som sætter fokus på børn i socialt sårbare positioner og deres skolepræstationer.
– Vores undersøgelse tydeliggør det uddannelsesmæssige efterslæb, som de sårbare børn allerede i grundskolen har i forhold til deres jævnaldrende, og som kun vokser i det videre uddannelsessystem. Det er bekymrende, ikke mindst fordi tidligere undersøgelser indikerer, at jo dårligere de sårbare børn klarer sig i grundskolen, jo større er deres risiko for misbrug, kriminalitet og selvmord senere i livet, siger Hans Skov Kloppenborg, projektleder i KORA.
En udfordring for alle kommuner
I rapporten har forskerne identificeret gruppen af sårbare børn som de 10 procent af alle danske børn, der i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har størst risiko for at få en forebyggende foranstaltning efter Serviceloven eller blive anbragt uden for hjemmet.
Og selv om børnene langt fra bor jævnt fordelt over landet, så viser en sammenligning på tværs af kommunegrænser, at alle landets kommuner har store udfordringer med at løfte de sårbare børns faglige niveau i grundskolen.
I hele 77 af kommunerne ligger andelen af sårbare børn, der gennemfører afgangsprøven i 9. klasse med en gennemsnitskarakter på minimum 2, mellem 70 og 73 procent. Generelt viser undersøgelsen altså kun mindre forskelle på området kommunerne imellem.
Potentiale for forbedringer
Men ser man på de kommuner, der er bedst i sammenligningen, og de, der er dårligst til at løfte de sårbare børns skolepræstationer, er der forskel – nemlig 0,5 karakterpoint på de sårbare børns gennemsnit.
– Selv om udfordringen er stor for alle peger undersøgelsen alligevel på, at der er potentiale for forbedring i de kommuner, der klarer sig dårligst. De kan måske finde inspiration til en mere effektfuld praksis i de kommuner, der klarer sig bedst, siger Hans Skov Kloppenborg.
Du kan læse en sammenfatning af rapporten om de sårbare børn her.
Nyheder i nutid: Bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
