Klassiske biler fra 1933, hvor man er med for at ære bilismens kulturhistorie, frem til 1990, hvor man er med for at vinde, deltager i løbet.
Den historiske rallykører Heino Mejer fra Horsens har i sin lynende hurtige Volvo 242 Turbo fra 1983 vundet løbet to gange, og han er favorit til at tage sejren for tredje gang.
Er man mere til klassiske køretøjer fra 1950'erne og frem, kan man nyde biler af alle typer fra Fiat 600 Abarth over Austin Healey Sprite og Lotus Seven S1 til Mercedes 230SL. Udenfor løbet vises en kortege af Porsche-biler fra fabrikkens første 25 år med modeller som 356, 912, 914 med flere.
Alle deltagende biler kører op ad bjerget fem gange, to gange træning og tre gange i løbet. De ældste omkring 85 år gamle biler kører turen på 1 minut og 40 sekunder, de nyeste fra slutningen af 1980'erne næsten dobbelt så hurtigt.
Om lørdagen tester mange deltagere deres biler ved et sprintløb fra Bugattivej i Vejle fra kl. 12-17, hvopr tilskuere kan komme ind.
Og søndag kan man se race i Danmarks smukkeste motorløb ved Vejle Fjord hele dagen fra kl. 9-17