Sommerferie i Hovedgård Friluftsbad



(Arkivfoto)

- Vandet er netop målt til dejlige 24 grader, så for alle friske vandhunde er det blot at komme afsted og få nogle hyggelige timer i samvær med kammeraterne og med sine børn og børnebørn, siger Rikke Pijnenburg fra svømmeklubben i Hovedgård.

I løbet af sæsonen plejer vi at arrangere et til to events i svømmebadet, og allerede lørdag d. 6. juli kl.

13.00 løber første event af stablen. Her kigger DGI forbi (kl. 13-16) og laver et minikursus i livreddende førstehjælp for børn og unge - både på land og i vand. På land undervises i hjerte- lungeredning med dukker og træningshjertestarter, og i bassinet får deltagerne mulighed for at øve dykke- og bjærgningsteknikker og bruge redningstorpedoer og rescueboards. Kurset kører i intervaller, så man behøver ikke at være i badet præcis kl. 13 for at kunne deltage.

Sidst på sæsonen kommer Horsens Dykkerklub til Hovedgård og giver interesserede mulighed for at prøve at dykke med snorkel og med flaske.

Er man ikke lige til dykning - eller DGI's arrangement “Vær livredder for en dag”, er der selvfølgelig stadig masser af plads at boltre sig på i Hovedgårds 25 m. lange friluftsbad, som også har en 1-meter og 3-meter vippe, eller man kan hygge med en omgang volley, kongespil eller petanque på plænen.

Man er som altid velkommen til at medbringe en picknickkurv, og ellers kan der købes slik, is, snacks, kaffe mv. til fornuftige priser i kiosken.

De fleste af livredderne er kendte ansigter fra de sidste par år, så vi ser frem til 6 festlige ferieuger med masser af godt vejr og besøgende i friluftsbadet i Hovedgård.
Svømmebadet er åbent dagligt fra kl. 12.30-17.30, selvfølgelig med forbehold for vejret. En dagsbillet koster 20 kr., og der er 10 ture til 150 kr.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025