Dobbelt op på lopper



Spejderne i Hovedgård har fået en udfordring. Et positivt problem som loppemarkedet på søndag helt sikkert løser.
 - Vi har så mange lopper at vi er løbet fuldstændig tør for opbevaringsplads, siger Tove Frandsen.
 - Vejret gjorde at vi sidste gang ikke kunne få alt frem inden døre, så nu er der dobbelt så meget af alt, af møbler, af bøger, af nips, det bugner alle vegne.
 Spejderne har også modtaget et par kæmpe flyttelæs fra nogle der er flyttet, så der er gode muligheder for at ”grave guld” i Vestergade.
 Loppemarkedet i Hiet, Vestergade 56, Hovedgård begynder kl. 13.00. Overskuddet går til det lokale børnearbejde og caféen og grillen byder på kaffe, kage og pølser.
 Effekter til loppemarkedet kan afleveres lørdag den 20. maj fra kl. 10 til 14.
 Loppemarkedet slutter kl. 16.00.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025