
Lørdag den 4.juni på Søndergade har du og din familien mulighed for at få inspiration til spændende fritidsaktiviteter. Dette foregår via arrangementet Sports & Spare time, der har flere år på bagen. En stor prioritet for Horsens Kommunes idrætspolitik er flere nye aktive gennem bedre samarbejde på tværs af uddannelse og foreningslivet. På søndergade og Torvet vil en stribe foreninger og klubber derfor stille an med boder for at vise, hvad de kan byde på, og Kulturafdelingen i Horsens Kommune ser frem til en farverig oplevelsesdag.
Der vil være karateopvisning, spejdere med aktiviteter og bål, bowling på Wii-konsol, information om korsang samt håndarbejde i træ. Flere danseskoler vil give danseopvisning i dans lige fra Zumba til standarddans. Du kan opleve spil på en speciel mobil squashbane. Der vil være en airtrackbane (en 17 meter lang oppustelig gymnastik-springbane) til springgymnastik m.m. Er du til den fri luft kunne orienteringsløb måske være sagen, og er du til benzin, vil der være 4 styk fuldblods rallybiler hvor kørerne vil fortælle om livet i overhalingsbanen. På torvet ved Frelserkirke vil Horsens Kommune opsætte en kunstgræsbane på 200 kvadratmeter til fodbold m.m. Ud over de klubber og foreninger der deltager, vil der være information om mange flere spændende tilbud.
- Så benyt denne unikke chance til at få inspiration - og hvis det fanger dig, er klubberne mere end klar til at tage imod dig, siger breddeidrætskonsulent Anders Helledi.
Samtidig introducerer Horsens Kommune en ny forenings-webportal, som bliver en bred guide for kommunens samlede tilbud inden for fritidsaktiviteter i klubber og foreninger.
”Sports & Sparetime lørdag den 4. juni begynder kl. 10 og varer til kl. 15 på Søndergade i Horsens.
Deltagere: Horsens Firma- og Familie Idræt, Sundhedsteamet Kurser og Projekter, moves4you.dk, Karen Jeppe Gruppe, Ibena Koret, FOF Horsens Hedensted Vejle, Horsens Orienteringsklub, Kom og dans Horsens, FDF Horsens 2, Horsens Squash Klub, TC-Dance Studio – Horsens Sportsdanserforening, Dagnæs if, Horsens Automobil og Motor Klub.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!