Stjernebesat teaterforestilling på Horsens Ny Teater



Foto: Naya Buch.

To af Danmarks bedste karakterskuespillere Karen Lise Mynster og Flemming Enevold står sammen på scenen for første gang, siden de spillede sammen som elever på Statens Teaterskole i 1975. Forestillingen markerer samtidig Flemming Enevolds 40-års jubilæum.



Højspændt og prisvindende thriller
Publikum kan se frem til et Reumert- og Pulitzerpris-vindende drama – en højspændt thriller om livets perfekte facade, som pludselig slår sprækker. En overraskende, skræmmende og rørende historie, hvor sandheden er svær at gennemskue.
Tilværelsen er tilsyneladende perfekt for den succesfulde neurolog Juliana. Men bag facaden af høje hæle og tjekkede jakkesæt lurer en snigende utryghed. Har hendes mand en affære? Hvad gik galt i relationen til datteren? Brudstykker fra Julianas fortid dukker op, mens hun desperat forsøger at samle trådene, for at finde frem til sandheden.
 Til Reumert-uddelingen 2015 modtog Kaspar Rostrup årets Reumert-pris for bedste iscenesættelse – og Karen-Lise Mynster en Reumert for årets bedste kvindelige hovedrolle – ikke et dårligt udgangspunkt for dem, der har lyst til at opleve denne teaterforestilling på Horsens Ny Teater den 10. november.
 Forestillingen, der varer 2 timer, er iscenesat af Kaspar Rostrup. I forestillingen medvirker Karen-Lise Mynster, Flemming Enevold, Kristine Nørgaard og Gerard Carey Bidstrup.
 Det andet sted begynder kl. 19.30 i Store Sal.

enlightenedKlik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025