
Støtteforeningen for Gudenå Hospice – generalforsamling udsat
Støtteforeningen for Gudenå Hospice er som rigtig mange andre foreninger og sammenslutninger blevet påvirket af den corona-virus der har sat Danmark på pause.
Den årlige generalforsamling var fastsat til d. 24. Marts, men ligesom hele resten af landet, ønsker også Støtteforeningen for Gudenå Hospice at hjælpe med at begrænse effekten af corona-virusens hærgen. Derfor er generalforsamlingen udsat indtil en mere normal tilstand forhåbentligt snart igen indfinder sig i Danmark.
Efter generalforsamlingen skulle Danske Hospitalsklovne havde holdt et foredrag om den opgave som hospitalsklovnene udfører på mange af sygehusene i Danmark.
“Begge dele, både generalforsamling og foredrag med Danske Hospitalskolovne vil blive gennemført så snart forholdene igen tillader at vi forsamles i lidt større grupper” lover bestyrelsen for Støtteforeningen for Gudenå Hospice.