Storsejr til Østbirk i Brædstrup



Der var klasseforskel på udehold og hjemmehold i lørdagens lokalopgør i serie 3 mellem Brædstrup IF og Østbirk IF på Brædstrup Stadion. Østbirk var tydeligvis opsatte på at revanchere det uafgjorte 2-2 resultat fra opgøret i Østbirk, og satte turboen til fra første fløjt på Brædstrups flotte hjemmebane.
 Inden stadionuret var sat igang nettede Nicolai Holst for gæsterne, da han oversprintede Brædstrups forsvar, og scorede til trods for at hjemmeholdet startede med bolden på fødderne.
 Per B. Jensen servede et flot indlæg ind til Allan Olesen efter 7 minutter, og gæsterne, som i indledningen spillede forrygende flot, var foran 2-0. 3 minutter efter reducerede hjemmeholdet dog, i en situation hvor Østbirks forsvar så ud til allerede at sole sig i 3 point til kontoen.
 Efter reduceringen var hjemmeholdet egentlig ganske godt med i opgøret i en periode, men midtvejs i halvlegen var Østbirk tæt på 2 gange omkring et hjørnespark, og efterfølgende nappede en markspiller bolden med hænderne helt oppe i trekanten. Allan Olesen scorede sikkert på det efterfølgende straffespark, som underligt nok ikke udløste en kortstraf til Brædstrupspilleren.
 Kampens flotteste scoring faldt da Mark Don Hansen med ydersiden flot bankede bolden i modsatte hjørne fra kanten af målfeltet, og Stefan Nielsen trillede bolden det sidste stykke over målstregen til Østbirks femte scoring.
 Efter pausen mistede hjemmeholdet langsomt modet. Østbirk blev mere ukoncentrerede og nærmest legede sig igennem, særligt i de sidste 20 minutter. Det kunne med større koncentration være blevet til en del flere scoringen end den ene som Allan Olesen satte ind på det straffespark som Brædstrups målmand begik på Mark Don Hansen. En situation som gav 10 minutter i straffeboksen.
 De to hold byttede med Østbirks sejr plads i rækken.

winkBliv ven med din lokale avis på Facebook og få nyhederne på din væg!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025