Fra venstre Kathrine Lykke Jensen, Tenna Lygum Sørensen, Ida Busk Bruun og Martine Bach Jensen, der er de glade vindere af Ergoterapeutforeningens pris for bedste bachelorprojekt.
”Er jeg syg eller rask? – en kvalitativ undersøgelse af senfølgers betydning for unge børnekræftoverleveres hverdagsliv”. Det er den fulde titel på vinderprojektet, som netop er løbet af med Ergoterapeutforeningens Bachelorpris.
Forfatterne bag er Tenna Lygum Sørensen, Kathrine Lykke Jensen, Martine Bach Jensen og Ida Busk Bruun, der dimitterede fra VIA Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus i juni 2016.
”Lige da vi havde fået beskeden, var det fuldstændig uvirkeligt, at vi havde vundet. Men vi blev meget glade og fejrede det med champagnebrunch hjemme hos mig,” fortæller Tenna.
Høje ambitioner
Da de fire unge kvinder begyndte arbejdet med bachelorprojektet, oprettede de en lukket gruppe på Facebook til udveksling af beskeder og delopgaver. For sjov kaldte de gruppen ”Bachelor(prisen)”, men de turde knap håbe på, at de faktisk ville vinde den prestigefyldte pris og de medfølgende 15.000 kr.
”Vi fandt sammen i gruppen, fordi vi havde samme ambitionsniveau, hvor det var vigtigt for os alle fire at skrive en god opgave og bidrage med ny viden til den ergoterapeutiske praksis om et aktuelt emne. Samtidig ville vi gerne have en god proces omkring gruppearbejdet, så vi gjorde meget ud af at forventningsafstemme med hinanden undervejs,” forklarer Ida.
Ideen til projektet vokser frem, da Kathrine hører i nyhederne, at et stigende antal unge får psykiske lidelser efter kræftsygdom. En problematik der ikke bliver taget tilstrækkelig godt hånd om.
Kemohjerne påvirker hukommelsen
”I vores research blev det tydeligt, at der ikke rigtig er nogen tilbud til de unge mellem 13 og 17 år, der har overlevet kræft. Vi mener, at de er en overset målgruppe, som kan få en højere livskvalitet, hvis de får hjælp. Senfølgerne påvirker for eksempel deres hverdagsliv og identitetsfølelse,” fortæller Martine.
Efter lang tids research og kontakt til en række facebookgrupper, patientforeninger og sygeplejersker på kræftafdelinger over hele landet, lykkes det de ergoterapeutstuderende at få interviewaftaler med tre unge, der har overlevet børnekræft. En dreng på 16 år, der har haft lymfekræft. To piger på 13 år, der har haft henholdsvis leukæmi og tumor i håndleddet.
”Det er vidt forskelligt, hvad de fortæller om senfølgerne. Én af de unge oplever for eksempel ”kemohjerne”, hvilket er en tilstand, der bevirker, at de har svært ved at koncentrere sig i skolen og får hukommelsesproblemer,” forklarer Kathrine.
Hun fortæller også, at de unge oplever nedsat fysiske udholdenhed, hvilket også har nogle sociale aspekter. Det kan være svært at acceptere, at man ikke altid kan det samme som sine jævnaldrende, selvom man gerne vil.
Nyt arbejdsfelt for ergoterapeuter
En af konklusionerne i bachelorprojektet er, at de unge børnekræftoverlevere oplever fysiske og psykosociale senfølger, der har betydning for deres hverdagsliv i forhold til skole, fritid, venner og familie.
”Vi håber, at opgaven kan bidrage til, at ergoterapeuter kan få en stemme og en rolle ind i arbejdet med unge kræftoverlevere. Det er ikke tilfældet i dag, men vores ergoterapeutiske kompetencer passer rigtig godt ind i udfordringerne med at styrke de unges egne ressourcer og dagligdagsaktiviteter, så de kan opnå en højere livskvalitet,” siger Tenna.
I august fremlagde regeringen Kræftplan IV, der lægger op til øget fokus på senfølger efter kræftbehandling, hvilket understreger bachelorprojektets aktualitet og relevans.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
