Venstres byrådsmedlem Martin Ravn har foreslået og åbenbart fået Børne- og Skoleudvalgets opbakning til et forslag om, at der skal finde to årlige ”dialogmøder” sted mellem kommunen og private udbydere af dagpleje. Havde SF haft en plads i udvalget havde vi ikke kunnet støtte op om forslaget.
I bedste fald er forslaget tom symbolpolitik. For allerede i dag kan de private udbydere naturligvis henvende sig til kommunen og omvendt. Det behøver man ikke et formaliseret møde for at kunne gøre, og i virkeligheden er det vel også det mest optimale, at man er i løbende dialog og ikke begrænser dialogen til to årlige møder. I virkelighedens verden vil dialogen nok også finde sted løbende, og de to årlige møder vil risikere at være helt eller delvist overflødige.
I værste fald vil de to årlige møder påføre kommunen en ekstra administrativ udgift. Penge og ressourcer, som ville skulle findes i områdets øvrige ressource- og økonomitildeling. I givet fald ville kommunen således for at servicere private udbydere, der endda i nogle tilfælde driver virksomhed i direkte konkurrence med kommunen, pådrage sig en ekstra udgift - en form for skjult erhvervsstøtte. Kan det virkelig være liberal politik?
Man kunne have en mistanke om, at der måske er en helt tredje dagsorden på spil. Martin Ravn godter sig i sit indlæg, som har været bragt her på Østbirk Avis Østjydsk Avis’ hjemmeside, omkring forslaget over, at private nu passer 10 % af kommunens børn. Kunne man forestille sig, at Venstre gerne så denne procentsats vokse? I dette nye perspektiv bliver det selvfølgelig klart hvorfor skjult erhvervsstøtte pludselig kan blive liberal politik. Privatisering er målet, så skidt med om midlerne er offentlige kroner.
