"Himmelske Rytmer" er navnet på et helt nyt folkekirkeligt musikprojekt for børn i alderen fra 10 til 13 år. Det bliver meget omfattende, da det dækker alle 30 sogne i det store Horsens Provsti.
Formålet med "Himmelske Rytmer" er at give børnene en ny og anderledes musikalsk oplevelse i kirkerne og med torsdagens arrangement kan man sige at det lykkes flot fra begyndelse af. Musikken var meget rytmisk, også selv om nogle af teksterne hentet fra de gamle salmer – så swingede det gamle hus, så det var en lyst.
”Himmelske Rytmer” ledes af Anne Louise Krogh og hun er tidligere højskolelærer og har bl.a. tidligere undervist på Musicalakademiet i Fredericia, men nu står hun i spidsen for ”Himmelske Rytmer”. Med sig i Ørridslev kirke havde Anne Louise Krogh de to professionelle musikere, trommeslageren Henriette Krogh og bassisten Nikolaj Pindstrup – og sikken en fest de kunne lave.
Kildall