Tatoveringsfestival fejrer fem års jubilæum i Fængslet



Tatoveringer i højeste klasse og i alle stilarter, livemusik, professionel street art og graffiti, motorcykler og amerikanerbiler er hvad der foregår, når festivalen Prison Ink løber af stablen. Det sker i Fængslet d. 30. maj - 1. juni i Kr. Himmelfartsferien. Tatovørerne kommer fra mere end 20 lande og de sidder parate til at tatovere alle der er interesserede under Prison Ink. Det er en unik mulighed da de fleste af tatovørerne ellers aldrig er i Danmark. Der kan bookes tid på forhånd til en tatovering eller på stedet under festivalen.

Få lavet din drømmetattoo

Prison Ink har etableret sig som en af de mest prestigefyldte og vigtige internationalle tattoo conventions i verden. Siden 2015 har ordet om den særlige tatoveringsfestival i fængslets helt specielle rammer spredt sig til alle i branchen i hele verden og Prison Ink er i dag Skandinaviens største tattoo festival målt på antal deltagende tatovører. Der vil være 12 tattookonkurrencer i løbet af de tre dage, hvor de bedste tatoveringer kåres. Det hele bliver styret fra scenen af den danske og internationalt anerkendte tattoomodel Linnea Thomasia.

Prison Ink har altid skilt sig ud ved at være en slags festival med et stort udendørsareal og mange aktiviter og en åbenhed, der gør at alle kan få stillet sin nysgerrighed og få sig en oplevelse også selvom man ikke selv har tatoveringer eller overvejer at få en.

”Prison Ink er en helhedsoplevelse alle, der vil have stillet deres nysgerrighed eller opleve stor kunst blive udført. Det er ikke kun for dem der allerede har tatoveringer. Alle kan få en stor oplevelse ved at komme her ud og nyde stemningen. Det er ligesom at tage til en musikfestival med streetfood, drinks, øl og livemusik.” siger Daniel Vous Pedersen, der er en af arrangørerne der laver festivalen.

Der vil i år også være et område med vikingetelte hvor tatovørerer der laver håndstukne tatoveringer på gammeldags måde uden maskiner vil kunne opleves med nogle af de bedste tatovører fra både Danmark og udlandet.

MC-træf til Prison Ink

Ligesom sidste år er der igen i år et endags MC-træf lørdag d. 1. juni. MC-træffet er et endagstræf for alle motorcyklister, hvor man parkerer sin motorcykel indenfor fængslets mure i den store gård. Sidste år var Prison Ink Bike Meet en succes og den gentages derfor i år, hvor alle med en motorcykel er velkomne til at deltage og opleve en dag "bag tremmer" i det historiske fængsel. Samme dag er der også amerikanerbiltræf på plænen foran Fængslet, arrangeret af Low Riders Horsens.

Der er også igen fokus på street art i verdensklasse, hvor man kan følge værkerne komme til live og se dem blive lavet. 10 professionelle graffitikunstnere gæster Prison Ink. Fra den centrale udendørsscene vil der desuden være livemusik.

Der kan købes billetter i indgangen. Der er også billetter i forslag via www.ticketmaster.dk. Der er studierabat mod forevisning af studiekort. Børn til og med 12 år har fri entre hvis de følges med en voksen. Hunde har ikke adgang.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025